Christian Poulsen med fra start

Danskeren starter på banen for Liverpool i aftenens Europa League-kamp mod Utrecht, der har MIchael Silberbauer med fra start

Christian Poulsen har fået plads i startopstillingen på et Liverpool-hold uden en stribe af stjernerne. (Foto: AP)
Christian Poulsen har fået plads i startopstillingen på et Liverpool-hold uden en stribe af stjernerne. (Foto: AP)

Det bliver til en sjælden plads i startopstillingen for Christian Poulsen, når Liverpool her til aften tager imod hollandske Utrecht i Europa League-kampen på Anfield.

Liverpool har på forhånd vundet Gruppe K, mens gæsterne er uden mulighed for at gå videre til 1/16-finalerne efter nytår. Hos gæsterne er Michael Silberbauer vanen tro med fra start som anfører.

Hos hjemmeholdet er det værd at notere sig, at angriberen Fernando Torres starter på bænken, selvom manager Roy Hodgson havde indikeret, at spanieren skulle starte inde, og målmand Jose Reina er end ikke i truppen, selvom Hodgson havde meddelt, at han ligeledes skulle starte inde.

Det har givet en plads på bænken til den unge danske målmand Martin Hansen

På Liverpool-holdet, der er ændret på ti pladser i forhold til kampen i Newcastle i lørdags, er der til gengæld blevet plads til unge spillere som målmanden Brad Jones og angriberen Nathan Eccleston.

De to holds opstilinger:

Liverpool: Jones, Aurelio, Cole, Jovanovic, Babel, Wilson, Poulsen, Shelvey, Kelly, Skrtel, Eccleston.
På bænken: Hansen, Johnson, Meireles, Torres, Pacheco, Kyrgiakos, Kuyt.

Utrecht: Vorm, Cornelisse, Nesu, Duplan, Silberbauer, Van Wolfswinkel, Mertens, Maguire, Keller, Nijholt, Wuytens.
På bænken: Cummins, Oar, Van der Maarel, Vorstermans, Sarota, De Kogel