Wiland: AaB kan få et problem

- Hvis vi gør de samme ting på søndag mod AaB, som vi gjorde mod PSV, så ser det rigtig godt ud, siger FCK's keeper

Der var ingen fare på færde i denne situation, hvor skuddet går et stykke forbi mål, men i enden måtte Johan Wiland en enkelt gang for meget hente bolden ud af eget net torsdag aften. (Foto: Lars Poulsen)
Der var ingen fare på færde i denne situation, hvor skuddet går et stykke forbi mål, men i enden måtte Johan Wiland en enkelt gang for meget hente bolden ud af eget net torsdag aften. (Foto: Lars Poulsen)

FCK-målmanden Johan Wiland ærgrede sig ligesom sine holdkammerater over, at det lykkedes PSV Eindhoven at score til 1-1 på en af de blot to chancer, de skabte i torsdagens Europa League-kamp mod FCK.

Og ligeledes over, at der skulle en tilfældighed til.

- Det er en svær situation at forholde sig til, fordi det går så hurtigt, og bolden kommer mellem benene på flere folk inde foran mål, siger Wiland til ekstrabladet.dk.

- Jeg synes ikke, man kan bebrejde nogen, at det sker. Anton (Mikael Antonsson, red.) får tåen på bolden, så den ændrer retning og havner hos PSV-spilleren, der scorer. Hvis Anton ikke får tåen på, eller hvis han rammer den en smule mere, er der ikke nogen chance. Sådan kan det gå, siger Johan Wiland.

Humøret er fint
Svenskeren glæder sig dog over det, han ellers så fra sin position som bagerste mand på FCK-holdet.

- Alle var klar fra start, og vi kommer ud for at præge kampen. Vi kunne have ført 2-0 ved pausen mod et hold som PSV, og det siger jo noget om, hvor godt vi spillede. Men så længe vi kun har 1-0, så kan der jo altid ske sådan nogle ting, som vi så i kampen.

- Men humøret er fint, for hvis vi gør de samme ting på søndag mod AaB, som vi gjorde mod PSV, så ser det rigtig godt ud, vurderer FCK-keeperen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere