Ståle: PSV-kamp en slags finale

FC København får meget svært ved at kvalificere sig til forårets Europa League-kampe, hvis ikke der hentes point mod PSV

Ståle Solbakken ved, hvad det gælder i aften. (Foto: Claus Bonnerup)
Ståle Solbakken ved, hvad det gælder i aften. (Foto: Claus Bonnerup)

Alt andet end point mod PSV Eindhoven i aftenens Europa League-kamp i Parken vil gøre det meget vanskeligt for FC København at gentage sidste sæsons kvalifikation til forårets knockout-fase.

- Vi skal have fire point i de to hjemmekampe, vi har tilbage. Vi skal altså have mindst det ene point mod PSV, siger Ståle Solbakken.

Nordmanden har for længst udråbt PSV som favorit til at vinde gruppen, så det er ikke førstepladsen, der står på spil i torsdagens kamp mod hollænderne.

- Sagen er, at hvis PSV vinder, så fører de gruppen så stort, at de vil tage lettere på de sidste to kampe mod Sparta Prag og Cluj.

- Så det er en slags finale, vi spiller mod PSV, siger Ståle Solbakken.

Efter PSV-kampen har FCK en hjemmekamp mod rumænske Cluj, hvorefter gruppespillet slutter med en potentielt afgørende kamp ude mod Sparta Prag.

Se stillingen i Europa League Gruppe K her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere