Santin: Målene kommer nok

Cesar Santin øjner en ende på den europæiske måltørke. Følg FCK-PSV live på ekstrabladet.dk

Der har været længe imellem, at FCK-angriberne har kunnet fejre en scoring. (Foto: Jens Dresling)
Der har været længe imellem, at FCK-angriberne har kunnet fejre en scoring. (Foto: Jens Dresling)

Et enkelt mål er FC København noteret for i holdets tre første kampe i Europa League.

Hvad værre er for de danske Europa-drømme, så synes hverken Ailton, Dame N’Doye eller César Santin på toppen for tiden. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før målene begynder at komme fra FCK-angriberne, forsikrer sidstnævnte.

– Sidste år spillede jeg også fem-seks kampe i træk uden at score, men da jeg først kom i gang med at lave mål, scorede jeg fem-seks stykker i træk.

– Vi skal ikke føle pres af den grund, for vi ved, at målene nok skal komme. Alle angribere i denne klub har selvtillid nok til at vide, at målene kommer – før eller siden, siger den teknisk stærke brasilianer før den vigtige hjemmekamp mod PSV Eindhoven.

Følg kampen live på ekstrabladet.dk fra klokken 21.05...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere