City straffet for nøl

Manchester City var for langsomme til at komme ud efter pausen - det koster nu et par hundrede tusinde.

Toure og City kom for sent på banen efter en pause. Det har nu kostet klubben en bøde. (Foto: PA)
Toure og City kom for sent på banen efter en pause. Det har nu kostet klubben en bøde. (Foto: PA)

60 sekunders nølen koster Manchester City en bøde på 30.000 euro, hvilket svarer til 223.000 kroner.

Det europæiske fodboldforbund, Uefa, har straffet City for at komme for sent ud fra pausen i Europa League-opgøret på udebane mod Sporting i Lissabon i marts. City kan appellere dommen inden for tre dage.

City endte med at tabe samlet til Sporting Lissabon i Europa Leagues 1/8-finaler.

Lidt tankevækkende er straffen 10.000 euro over den, FC Porto fik fordi klubbens fans kom med racistiske tilråb under en kamp mod netop City i Europa League i februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere