Godt for FCK: Rosenborg knækket

Der er masser af godt nyt i dagens norske medier - for FC København, der i næste uge møder et tamt norsk hold

Målet af Valencias Helguera til 1-0 satte gang i en sand deroute for hjemmeholdet, Rosenborg. (Foto: AP)
Målet af Valencias Helguera til 1-0 satte gang i en sand deroute for hjemmeholdet, Rosenborg. (Foto: AP)

Valencia havde fuld kontrol og slog et tandløst Rosenborg 4-0 på Lerkendal i UEFA-cup'en torsdag aften.

Det er første sætning i Aftenpostens referat af Rosenborgs ydmygende kamp mod Valencia - en kamp, der ikke just sender selvtillid ind i truppen en uge før mødet med FC København i Parken.

Heller ikke avisen Verdens Gang var synderligt imponeret.

Afsløret, skriver avisen henover hele deres fodboldforside - og det er bestemt ikke ment positivt.

Avisens netredaktion beskriver mødet således:

- Rosenborg ydmyget på Lerkendal, hedder det i overskriften, mens der fortsættes:

- Rosenborg var i praksis ikke i nærheden af at tage point mod Valencia, som stod for al underholdningen på Lerkendal i aften.

Rigtigt - og næsten al for pænt.

Der skulle gerne ligge tre point og vente på FC København i mødet med Rosenborg på torsdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere