Russere allerede videre i UEFA Cup'en

Med en smal 2-1-sejr over Lech Poznan kvalificerede CSKA Moskva sig torsdag til forårets slutkampe i UEFA Cup'en

Vagner Love og CSKA Moskva vandt 2-1 over Manuel Arboleda og Lech Poznan. (Foto: AP)
Vagner Love og CSKA Moskva vandt 2-1 over Manuel Arboleda og Lech Poznan. (Foto: AP)

I den hjemlige liga måtte de lige præcis se sig overgået af Rubin Kazan, der rendte med det russiske mesterskab dette efterår.

Omvendt går det strålende for CSKA Moskva i UEFA Cup'en.

Allerede efter de første tre kampe kan de konstatere, at pladsen i forårets 1/16-finaler er sikret.

Det blev en kendsgerning efter hjemmekampen mod polske Lech Poznan, der blev besejret 2-1.

Dermed er CSKA på ni point og kan nu ikke slutte dårligere end tredjepladsen, der giver adgang til 1/16-finalerne.

Sejren blev grundlagt i første halvleg på scoringer af Alan Dzagoev og Yuri Zhirkov, mens polakkerne fik reduceret på en frispark efter pausen ved Semir Stilic.

Senere på aftenen mødes gruppens to bundhold Deportivo La Coruna og Feyenoord.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere