Laudrups russere tabte i UEFA Cup'en

Michael Laudrups Spartak Moskva fik en skidt start på UEFA Cup'ens gruppespil, da Udinese vandt 2-1 i den russiske hovedstad

Fabio Quagliarella fejrer en af sine scoringer mod Michael Laudrups Spartak Moskva. (Foto: AP)
Fabio Quagliarella fejrer en af sine scoringer mod Michael Laudrups Spartak Moskva. (Foto: AP)

Det vakte berettiget opsigt, da Michael Laudrup i sidste sæson førte Getafe til kvartfinalen i UEFA Cup'en, hvor mægtige Bayern München blev bremseklods for den lille Madrid-klub.

Nu sidder Laudrup så på bænken i russiske Spartak Moskva, men efter torsdagens russiske premiere på UEFA Cup'ens gruppespil, hvor det blev til et 1-2 nederlag til Udinese, er det ganske tvivlsomt, om ny europæisk succes venter den danske træner.

Hjemme i Moskva tog Spartak, der sad over i første runde, mod de italienske gruppefavoritter, som for to uger siden åbnede med en hjemmesejr over Tottenham på 2-0.

Og italienerne var heller ikke længe om at slå til i Rusland. Således skulle landsholdsangriberen Fabio Quagliarella blot bruge 12 minutter til at åbne ballet, efter at Clemente Rodriguez havde spoleret en russisk offside-fælde.

Rodriguez gjorde dog hurtigt skaden god igen, da han fem minitter senere knaldede bolden resolut op i hjørnet, efter at det italienske forsvar havde taget en ukarakteristisk blunder ved et Spartak-hjørne.

Clemente Rodriguez kom dog i fokus igen, da han efter en times spil begik et klodset straffespark, som Quagliarella sikkert omsatte til sejrsmålet, der cementerer italienernes førsteplads i gruppe D.

I den næste kamp må Udinese dog undvære Giovanni Pasquale, der røg i bad efter 86 minutter efter to gule kort.

1 af 2 Michael Laudrup måtte inkassere et ærgerligt nederlag til Udinese. (Foto: Polfoto)
2 af 2 Fabio Quagliarella fejrer en af sine scoringer mod Michael Laudrups Spartak Moskva. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere