FCK-forsvarer håber på mere spilletid

FC Københavns svenske forsvarsspiller Mikael Antonsson leverede en storartet præstation i 1-1-kampen mod Valencia og mener, at han kan spille endnu bedre

Mikael Antonsson ved, at det bliver svært at få fast spilletid i den kommende tid hos FC København. (Foto: Lars Poulsen)
Mikael Antonsson ved, at det bliver svært at få fast spilletid i den kommende tid hos FC København. (Foto: Lars Poulsen)

Mikael Antonsson har kun spillet en enkelt kamp i Superligaen i denne sæson.

Trods den sparsomme spilletid leverede FC Københavns svenske forsvarsspiller en stor præstation, da københavnerne torsdag aften fik 1-1 på udebane mod Valencia.

Og nu håber Antonsson på mere spilletid.

- Det er skønt at være tilbage, men jeg tror, at jeg kan gøre det endnu bedre end mod Valencia, og det vil jeg forsøge at bevise i de kommende kampe. Det har været surt at sidde udenfor, sagde Mikael Antonsson få minutter efter opgøret i Spanien.

Svenskeren, der vikarierede for en skadet Ulrik Laursen, kan derfor godt se sig selv spille de to kommende kampe i UEFA Cup'en mod Rosenborg og Club Brugge.

- Jeg håber, at jeg er med, men det er op til Ståle Solbakken at bestemme. Både Ulrik Laursen og Peter Larsson er på vej tilbage, så der bliver hård konkurrence om pladserne, forklarede svenskeren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere