EM-topscorer bænkes mod FCK

Om hovmod står for fald, vil tiden vise, men Valencias spanske EM-topscorer David Villa bliver efter al sandsynlighed sparet i torsdagens UEFA Cup-kamp mod FCK

David Villa bliver sparet mod FC København. Medmindre Valencia kommer i store problemer undervejs i kampen. (Foto: AP)
David Villa bliver sparet mod FC København. Medmindre Valencia kommer i store problemer undervejs i kampen. (Foto: AP)

VALENCIA (ekstrabladet.dk): Valencias altoverskyggende stjerne, EM-topscoreren David Villa, er ifølge ekstrabladet.dk's pressekilder i Spanien efter al sandsynlighed ikke i startopstillingen til torsdagens UEFA Cup-opgør mod FC København.

Ifølge de spanske kilder med et øre i Valencia-lejren starter Villa på bænken og vil kun komme i kamp, hvis hjemmeholdet får problemer med deres danske modstandere.

Københavnere imponerede åbenbart så lidt i den første kamp i gruppespillet mod franske St. Etienne, hvor det blev til et 3-1-nederlag, at spanierne vil spare Villa til weekendens svære udekamp mod Getafe i Primera Division.

Valencias angreb er dog ikke svagt i Villas fravær. Angrebsduoen kommer formentlig til at bestå af Fernando Morientes og den portugisiske landsholdsangriber Hugo Viana.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere