FCK må undvære Laursen i Valencia

Ulrik Laursen er stadig så mærket af sin lyskeskade, at han har meldt afbud til UEFA Cup-kampen mod Valencia torsdag

Ulrik Laursen sidder over, når FC København torsdag møder Valencia på udebane. (Foto: Lars Poulsen)
Ulrik Laursen sidder over, når FC København torsdag møder Valencia på udebane. (Foto: Lars Poulsen)

FC Københavns defensiv har lidt et alvorligt knæk i bestræbelserne på at hente et brugbart resultat i torsdagens svære udekamp mod Valencia i UEFA Cup'en.

Den defensive styrmand Ulrik Laursen bliver ikke klar til opgaven på Estadio de Mestalla i den spanske storby som følge af den lyskeskade, han har døjet med på det sidste, skriver fusionen på sin hjemmeside.

Udover Laursen må træner Ståle Solbakken sætte hold uden at kunne gøre brug af Peter Larsson og Jesper Grønkjær, der stadig døjer med skader.

Resten af truppen ser således ud:

Målmænd: Jesper Christiansen og Nathan Coe.

Forsvar: Zdenek Pospech, Niclas Jensen, Mikael Antonsson, Oscar Wendt, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Jacob Albrechtsten.

Midtbane: Hjalte Nørregaard, Rasmus Würtz, William Kvist, Atiba Hutchinson, Thomas Kristensen og Libor Sionko.

Angreb: Ailton Almeida, Morten Nordstrand, César Santin og José Junior.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere