Benfica efter ny mavepuster: Vi savnede heldet

Benfica-lejren efterlyste det manglende held i 1-2-nederlaget til Chelsea i Europa League-finalen.

Chelseas Ivanovic kom i vejen for meget, og endte med at heade Benfica ud i mørket (Foto: AP)
Chelseas Ivanovic kom i vejen for meget, og endte med at heade Benfica ud i mørket (Foto: AP)

Sikke nogle brutale dage for Benfica.

Den portugisiske storklub har på få dage tabt to store kampe med scoringer i overtiden. Den seneste nedtur fandt sted onsdag aften, da Chelsea vandt 2-1 i Europa League-finalen på et Branislav Ivanovic-mål, efter at uret havde rundet 90 minutters spil.

- Det var en finale mellem to fantastiske hold. Vi spillede en fremragende finale, men vi manglede blot en smule held, og den fortjente vi ellers, siger Benfica-træner Jorge Jesus ifølge uefa.com.

Se også: Chelsea tog titlen i overtiden



Se også: Ivanovics lykkelige finale-revanche



Se også: SLUT: Vildt overtidsmål sikrer Chelsea-sejr

Benficas midtbanespiller Nemanja Matic er enig:

- Vi spillede meget godt, men havde bare ikke heldet. Vi viste mere kvalitet og havde flere chancer i kampen end Chelsea, men det bedste hold vinder ikke altid. Tillykke til Chelsea.

I weekenden tabte Benfica på samme måde til FC Porto i den portugisiske liga. Porto scorede sejrsmålet i overtiden og overtog dermed Benficas førsteplads med blot en spillerunde tilbage af den portugisiske sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer