Esbjerg dropper topscoreren

Mick van Buren er ikke med fra start i Esbjergs Europa League-kamp

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Esbjerg kan takke Mick van Buren for en stor del af sin europæiske succes.

Han stod for 2-2-udligningen hjemme mod Saint Etienne, og han var med en forbilledlig arbejdsindsats i returkampen yderst vigtig i kampen for videre avancement.

Siden var hollænderen med sin 1-0-scoring i Liege med til at kickstarte gruppespillet på fænomenal vis.

Men succes er flygtig. Og siden den aften på Stadion Maurice Dufrasne har Mick van Buren ikke fundet nettet.

Se også: Esbjerg trænger til succes

Det betyder, at Esbjerg stiller med en helt ny angrebskonstellation samtidig med, at den normale midterakse er væk, da Magnus Lekven fortsat er skadet, og Andreasen altså er tiltænkt en mere offensiv rolle. Det betyder også, at Martin Bergvold, der gjorde det så stærkt i Sverige, kommer til at udgøre den centrale midtbane sammen med uerfarne Jeppe Andersen.

Det er desperate tider på vestkysten.

Sådan stiller Esbjerg op:
Frederik Rønnow - Peter Ankersen, Kian Hansen, Davidson Drobo-Ampem, Jonas Knudsen - Jakob Ankersen, Jeppe Andersen, Martin Bergvold, Emil Lyng - Hans Henrik Andreasen - Mushaga Bakenga.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere