Belgisk mandefald før Esbjerg-kamp

Det bliver et reservespækket Standard Liege-mandskab, der på torsdag gæster Esbjerg i Europa League

Standard Liege er hårdt ramt af skader til opgøret mod Esbjerg i Europe League. (Foto: AP)
Standard Liege er hårdt ramt af skader til opgøret mod Esbjerg i Europe League. (Foto: AP)

Esbjerg er allerede videre fra gruppespillet i Europa League – Standard Liege er allerede slået ud. Derfor er der så godt som intet på spil, når de to mandskaber krydser klinger på Blue Water Arena på torsdag. Og det har især de belgiske gæster taget konsekvensen af.

Hele fem spillere har fået at vide, at de ikke behøver at tage med til Danmark.



Se også: United uden to stjerner til CL-topbrag

I første omgang drejer det sig om Imoh Ezekiel og Kanu, der begge afsoner karantæne. Desuden er Geoffrey Mujangi Bia, Daniel Opare og Ronne Stam blevet bevilliget en fridag. De to sidstnævnte er begge højre backs, og det betyder, at Standard Liege møder op til kampen i Esbjerg uden en decideret højre back. Den position forventes at blive overtaget af enten den defensive midtbanespiller Ibrahima Cisse eller midterforsvareren Laurent Ciman.



Se også: TV: Kæmpedrop af Atletico-keeper

Der er kampstart i Vestjylland klokken 21.05 på torsdag – Esbjerg vandt det omvendte opgør i Belgien med 2-1.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere