Måltørke overstået: Esbjergs hollænder fik hul på bylden

Mick van Buren åbnede døren for ny europæisk succes til Esbjerg

Efter 70 dage uden scoringer nettede Mick van Buren to gange mod Standard Liège. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)
Efter 70 dage uden scoringer nettede Mick van Buren to gange mod Standard Liège. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)

ESBJERG (ekstrabladet.dk): Esbjergs hollandske angriber Mick van Buren scorede for første gang i 70 dage, og han tiltvang sig dermed den absolutte hovedrolle, da vestjyderne fortsatte sin europæiske succesmarch med en 2-1-sejr over Standard Liege.

Dermed fik både spillerne og træner Niels Frederiksen en kærkommen og meget brugbar opmuntring, når arbejdet med at få vendt bøtten i Superligaen - hvor holdet ikke har vundet i de seneste seks kampe og er dumpet ned på nedrykningsplads - skal fortsætte med kampen mod AaB på mandag.

Meget væsentligt for holdet er helt sikkert, at van Buren kom ud af sin scoringstørke. Inden han slog til i aftes, havde han ikke kunnet juble over en egen-fuldtræffer siden 19. september, da modstanderen også var Standard Liege.

Se også: Esbjerg-veteran var kun nødløsning

For man så allerede efter den første scoring, at hollænderens selvtillid voksede. Han turde mere og kom til flere nærgående afslutninger, inden han slog til med sejrsmålet en halv snes minutter før tid efter lidt tilfældigheder i feltet, hvorefter han koldblodigt tippede bolden over målmanden og videre ind i netmaskerne til stor jubel for de godt 9000 tilskuere..

De så Esbjerg-træneren overraske ved at lade den ellers godt hengemte veteran Jerry Lucena starte på banen som makker med Hans Henrik Andreasen på den centrale midtbane.

Og de to fungerede fint sammen - bedst som hårdt arbejdende bølgebrydere foran eget forsvar, hvor de slog meget af belgiernes opspil i stykker.

Hvilket var en væsentlig årsag til, at de ikke fik skabt nævneværdige chancer indtil Igor De Camargo slog til med udligningen til 1-1 10 minutter efter pausen.

Hjemmeholdet lod sig dog ikke slå ud af denne skuffelse og var allerede ved at komme foran igen et par minutter efter.

Se også: Esbjerg blæser mod rekordbøgerne

Mick van Buren kom fri og fik afsluttet. Standard-målmand Thuram-Ullen halvklarede, så unge Casper Nielsen, der var kommet på banen fra 2. halvlegs start, fik chancen på riposten med et tomt mål foran sig. Men en forsvarsspiller nåede på tværs og fik blokeret skuddet.

Andreasen og Lucena satte - så længe de havde kræfter - også gang i mange fornuftige ting i det offensive, hvor vestjyderne først og fremmest blev farlige, når Ankersen-brødrene rullede sig ud på højrekanten, men også venstre backen Jonas Knudsen serverede mange fornuftige ting frem mod van Buren, der i front stred ret alene, fordi han ikke fik alverden støtte af Mushaga Bakenga.

Men to points kom altså i hus - og vestjyderne sørgede dermed tillige for en ny værdifuld gevinst til UEFA-ranglisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere