Chelsea videre med besvær

Steaua Bukarest bed fra sig på Stamford Bridge torsdag aften i Europa League

John Terry scorer og er med til at sende Chelsea videre. (Foto: AP)
John Terry scorer og er med til at sende Chelsea videre. (Foto: AP)

Chelsea er klar til kvartfinalerne i Europa League efter torsdag at have sendt Steaua Bukarest ud af turneringen.

Men det var ingen dans på roser for Rafael Benítez' tropper.

The Blues endte med at vinde 3-1 - dermed 3-2 samlet - men de rumænske gæster var kommet til England for at lege med og havde stjernerne i tovene, da man udlignede til 1-1.

På scoringer af Juan Mata, John Terry og Fernando Torres lykkedes det dog storholdet at vinde nok til at klare sig videre i turneringen.

Sidstnævnte tillod sig den luksus at brænde et straffespark i slutningen af kampen.

Gæsterne kom med en solid defensiv efter at have vundet det første opgør 1-0, og der skulle gå en halv times tid, inden hjemmeholdet for alvor skruede op.

Det gav pote efter 34 minutter, da Mata afdriblede en Steaua-spiller ved midterlinien, inden han via Ramires fik bolden lidt heldigt med sig og siden passerede Tatarusanu i målet. Bolden ramte dog både målmand og stolpe, inden den kom ind over stregen.

Hovedstødsscoring af Terry
Herefter fulgte nogle hektiske minutter for gæsterne, hvor Chelsea havde store chancer.

I stedet fik Steaua pludselig udlignet kort inden pausen. Chiriches fik drejet bolden op i nettaget, hvilket fik de mange medrejsende fans fra Bukarest til at gå amok på Stamford Bridge.

John Terrys hovedstødsmål efter 58 minutter tændte dog igen Chelsea-håbet, og da Fernando Torres vristede sig fri og passerede Tatarusanu, var lettelsen stor blandt hjemmeholdets tilskuere.

Steaua var ikke slået og kæmpede for reduceringen, der ville sende dem videre. Den kom dog aldrig.

Også Newcastle er videre i turneringen efter 1-0 over russiske Anzhi. Dermed redder de engelske hold lidt af æren efter en skidt sæson for England i Europa Cup'en.

Der er lodtrækning til såvel Champions League som Europa League fredag middag.

[[[

Europa League, ottendedelsfinaler, 2. kamp:

Rubin Kazan-Levante 2-0 efs.
Ordinær kamp 0-0.
1-0 Salomon Rondon (100. minut). 2-0 Vladimir Dyadun (112. minut).
Tilskuere: 7.500.
Rubin Kazan videre med 2-0 samlet.

Zenit Petersburg-Basel 1-0
1-0 Axel Witsel (30. minut).
Udvisning: Marcelo Diaz, Basel (45.)
Tilskuere: 19.000.
Basel videre med 2-1 samlet.

Inter-Tottenham 4-1 efs.
Ordinær kamp 3-0.
1-0 Antonio Cassano (20. minut). 2-0 Rodrigo Palacio (52. minut). 3-0 William Gallas (75. minut/selvmål). 3-1 Emmanuel Adebayor (96. minut). 4-1 Ricardo Alvarez (110. minut).
Tilskuere: 25.000.
Samlet 4-4. Tottenham videre på udebanemål.

Chelsea-Steaua Bukarest 3-1
1-0 Juan Mata (34. minut). 1-1 Vlad Chiriches (45. minut). 2-1 John Terry (58. minut). 3-1 Fernando Torres (71. minut).
Tilskuere: 28.817.
Chelsea videre med 3-2 samlet.

Newcastle-Anzhi Makhachkala 1-0
1-0 Papiss Cisse (90. minut).
Udvisning: Mehdi Carcela-Gonzalez, Anzhi Makhachkala (55.)
Tilskuere: 45.487.
Newcastle videre med 1-0 samlet.

Bordeaux-Benfica 2-3
0-1 Jardel (30. minut). 1-1 Cheick Diabate (74. minut). 1-2 Oscar Cardozo (75. minut). 2-2 Jardel (90. minut/selvmål). 2-3 Oscar Cardozo (90. minut).
Tilskuere: 16.000.
Benfica videre med 4-2 samlet.

Lazio-Stuttgart 3-1
1-0 Libor Kozak (6. minut). 2-0 Libor Kozak (8. minut). 2-1 Tamas Hajnal (62. minut). 3-1 Libor Kozak (87. minut).
Tilskuere: ingen.
Lazio videre med 5-1 samlet.

Fenerbahce-Viktoria Plzen 1-1
1-0 Salih Ucan (44. minut). 1-1 Vladimir Darida (61. minut).
Tilskuere: ingen.
Fenerbahce videre med 2-1 samlet.

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere