Aftenens Europa League-kamp mellem Olympique Lyon og Tottenham Hotspur er blevet skæmmet af et voldeligt overfald onsdag aften i den franske storby.
Op mod 150 engelske fans opholdt sig på baren Smoking Dog Pub, da gerningsmænd iført elefanthuer smed stole og borde gennem glasfacaden og sårede flere.
De tre værst medtagede blev kørt på hospitalet, skriver flere engelske medier.
Ingen af gerningsmændene gik ind i baren. Til gengæld vendte de tilbage fem minutter senere og gentog hilsnen ude foran. Et tændt romerlys blev også smidt ind blandt barens gæster. Da de var færdige, gav de en Nazi-salut med strakt arm mod de chokerede engelske fans, inden de forsvandt.
Se også:
Det fortæller den engelske sportsjournalist Christian Radnedge ifølge BBC Radio 5.
Politiet var hurtigt på stedet og foretog anholdelser, inden der var gået en time.
Læs også:
Se også: Vild Bale-opvisning: Lige så god som RonaldoBegivenheden er i sig selv chokerende, men den bliver ikke mindre chokerende af, at Spurs-fans også var udsat for chikane i efteråret i Rom forud for kampen mod Lazio i samme turnering. Dengang blev der gættet på, at overfaldet havde et antisemitisk motiv. Dette blev dog aldrig bekræftet.
- Rom-episoden huskes klart af alle. Og alle var øjeblikkeligt klar over, at det var alvorligt i aftes, siger journalist Christian Radnedge, der var til stede i baren.
Tottenham vandt det første møde 2-1 på White Hart Lane sidste torsdag.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.