Nyt show af frisparkskongen: Vild, vildere, Bale

Gareth Bale scorede to gange, da Tottenham med nød og næppe besejrede Lyon på White Hart Lane

Tottenham kunne igen juble takket være Gareth Bale. To gange scorede den fantastiske waliser mod Lyon
Tottenham kunne igen juble takket være Gareth Bale. To gange scorede den fantastiske waliser mod Lyon

Tilskuerne på White Hart Lane blev igen forkælet med et vildt Gareth Bale-show, da Tottenham slog Lyon 2-1 i London.

Spurs' superstjerne Gareth Bale misbrugte i slutningen af 1. halvleg et stort tilbud, men den 23-årige waliser tog i overtiden revanche, da han sendte en frisparksperle i nettet.

I weekenden scorede han direkte på frispark mod Newcastle, og med sin fænomenale sparketeknik gentog han bedriften fra cirka 30 meter. Lyon-målmand Rémy Vercoutre var ikke en gang i nærheden af at redde sparket, som dykkede voldsomt, inden det havnede i nettet.

Læs også:

Se også: Forrygende Bale slog til igen

Det var Bales 16. sæsonscoring, og den sørgede for en fortjent pauseføring til London-klubben.

Lyon kom godt ud til 2. halvleg, og ti minutter efter pausen scorede unge Samuel Umtiti et mål, der var endnu smukkere end Bales frisparksperle. William Gallas' hovedstød endte for fødderne af den 19-årige Lyon-spiller, der ikke betænkte sig.

På kanten af feltet satte han en strakt vrist på bolden og høvlede den ind bag en chanceløs Brad Friedel i Tottenham-målet.

Læs også:

Se også: Hip, hip, hurra: Eriksen i hopla i Ajax-sejr

Det lignede længe en 1-1'er, men tre minutter inde i overtiden fik Tottenham frispark uden for Lyon-feltet ... og selvfølgelig tordnede Bale det i kassen.

Frisparkskongen sikrede med kampens sidste spark sit hold en fortjent sejr og Tottenham et fornuftigt udgangspunkt inden næste uges møde i Frankrig.

Vinderen af opgøret mellem Tottenham og Lyon skal i 1/8-finalen af Europa League møde enten Inter eller rumænske Cluj.

Milano-klubben vandt deres første indbyrdes møde 2-0 på to scoringer af argentinske Rodrigo Palacio.

[[[[[[[

Europa League, 1/16-finaler, 1. kamp:

Zenit Petersburg-Liverpool 2-0 (0-0).

1-0 Hulk (69. minut). 2-0 Sergei Semak (72. minut).

Tilskuere: 24.000.

Anzhi Makhachkala-Hannover 96 3-1 (1-1).

0-1 Szabolcz Huszti (22. minut). 1-1 Samuel Eto'o (34. minut). 2-1 Odil Akhmedov (48. minut). 3-1 Mbark Boussoufa (64. minut).

Tilskuere: 7.500.

Ajax-Steaua Bukarest 2-0 (1-0).

1-0 Toby Alderweireld (28. minut). 2-0 Ricardo van Rhijn (48. minut).

Udvisning: Mihai Pintilii, Steaua Bukarest (90.)

Tilskuere: 51.493.

Levante-Olympiakos 3-0 (2-0).

1-0 Pedro Rios (10. minut). 2-0 Jose Javier Barkero (40. minut/str.). 3-0 Obafemi Martins (56. minut).

Udvisning: Djamel Abdoun, Olympiakos (29.)

Tilskuere: 12.000.

Leverkusen-Benfica 0-1 (0-0).

0-1 Oscar Cardozo (61. minut).

Tilskuere: 26.000.

Dynamo Kiev-Bordeaux 1-1 (1-1).

1-0 Lukman Haruna (20. minut). 1-1 Ludovic Obraniak (23. minut).

Tilskuere: 70.000.

BATE Borisov-Fenerbahce 0-0.

Udvisning: Raul Meireles, Fenerbahce (4.)

Tilskuere: 15.000.

Sparta Prag-Chelsea 0-1 (0-0).

0-1 Oscar (82. minut).

Tilskuere: 13.000.

Napoli-Viktoria Plzen 0-3 (0-1).

0-1 Vladimir Darida (28. minut). 0-2 Frantisek Rajtoral (79. minut). 0-3 Stanislav Tecl (89. minut).

Tilskuere: 14.000.

Tottenham-Lyon 2-1 (1-0).

1-0 Gareth Bale (45. minut). 1-1 Samuel Umtiti (55. minut). 2-1 Gareth Bale (90. minut).

Tilskuere: 31.762.

Newcastle-Metalist 0-0.

Tilskuere: 30.157.

Inter-CFR Cluj 2-0 (1-0).

1-0 Rodrigo Palacio (20. minut). 2-0 Rodrigo Palacio (87. minut).

Tilskuere: 27.000.

Basel-Dnipro Dnipropetrovsk 2-0 (1-0).

1-0 Valentin Stocker (23. minut). 2-0 Marco Streller (67. minut).

Tilskuere: 14.000.

Atl. Madrid-Rubin Kazan 0-2 (0-1).

0-1 Gökdeniz Karadeniz (6. minut). 0-2 Pablo Orbaiz (90. minut).

Udvisning: Roman Sharonov, Rubin Kazan (45.)

Tilskuere: 24.000.

B.M. Gladbach-Lazio 3-3 (1-0).

1-0 Martin Stranzl (17. minut/str.). 1-1 Sergio Floccari (57. minut). 1-2 Libor Kozak (64. minut). 2-2 Thorben Marx (84. minut/str.). 3-2 Juan Fernando Arango (88. minut). 3-3 Libor Kozak (90. minut).

Udvisning: André Dias, Lazio (69.)

Tilskuere: 46.279.

Stuttgart-Genk 1-1 (1-0).

1-0 Christian Gentner (41. minut). 1-1 Glynor Plet (90. minut).

Tilskuere: 15.200.

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere