Av av av, Suarez!

Liverpool-angriberen brændte flere store chancer, og så endte Zenit med at besejre det engelske mandskab

Luis Suarez i nærkamp med Zenits Aleksandr Anyukov. (Foto: AP/Dmitry Lovetsky)
Luis Suarez i nærkamp med Zenits Aleksandr Anyukov. (Foto: AP/Dmitry Lovetsky)

Liverpool fik et skidt udgangspunkt før returkampen i næste uge i 1/16-finalerne i Europa League, da englænderne på udebane tabte 0-2 til russiske Zenit Skt. Petersborg.

Og det vil ikke mindst angriberen Luis Suarez ærgre sig over.

Uruguayaner var sjældent uskarp og brændte en lille håndfuld store chancer, før Hulk på et fantastisk hug op i krogen og Sergei Semak fra kort afstand midt i anden halvleg slog til med de afgørende scoringer til 2-0-sejren.

Liverpool var uden danske Daniel Agger i truppen, og Jamie Carragher og Martin Skrtel udgjorde i stedet midterduoen i Liverpool-forsvaret. Og de havde nok at se til mod et offensivt Zenit-mandskab, der anført af en veloplagt Hulk havde bolden mest og kreerede de fleste afslutninger i en livlig fodboldkamp på en knoldet fodboldbane.

Læs også:

Se også: Agger ude af Liverpool-mandskab

Men Liverpool havde også deres chancer. Og de var store.

Men Suarez drejede blandt andet et helt frit spark forbi Zenit-målet fra kanten af feltet og kiksede en friløber, da Nicolas Lombaerts nåede tilbage og fik sat en tackling ind, efter at Suarez havde sat keeper Malafeev af med en dribling.

Suarez var også tæt på at afslutte et flot Liverpool-angreb med en elegant scoring, men hans hælspark strøg lige forbi den ene opstander, og allerede i de første minutter sendte han et forsøg ganske få centimeter forbi mål.

Læs også:

Daniel Agger kom for sent to gange mod WBA. Det kostede to mål. Premier League - 12. feb. 2013 - kl. 16:18 Ekspert: Skrtel vil gøre krav på Aggers plads

Inden kampen var der ifølge nyhedsbureauet Ritzau ballade mellem fangrupper af de to hold, da en mindre gruppe af Liverpool-fans blev angrebet af en større gruppe russiske hooliganer, da de kom ud fra en bar. Ingen kom alvorligt til skade, og politiet fik løst urolighederne.

I aftenens anden tidligt afviklede kamp blev det også til østeuropæisk sejr, da Anzhi Makhachkala fra den russiske liga vandt 3-1 hjemme over Hannover 96.

Tyskerne kom ellers foran på et mål af Szabolcz Huszti midt i første halvleg, men Samuel Eto'o i første halvleg, samt Odil Akhmedov og M'bark Boussoufa i anden halvleg gjorde det slutresultatet 3-1.

[[[[[[[

Europa League, 1/16-finaler, 1. kamp:

Zenit Petersburg-Liverpool 2-0 (0-0).

1-0 Hulk (69. minut). 2-0 Sergei Semak (72. minut).

Tilskuere: 24.000.

Anzhi Makhachkala-Hannover 96 3-1 (1-1).

0-1 Szabolcz Huszti (22. minut). 1-1 Samuel Eto'o (34. minut). 2-1 Odil Akhmedov (48. minut). 3-1 Mbark Boussoufa (64. minut).

Tilskuere: 7.500.

Ajax-Steaua Bukarest 2-0 (1-0).

1-0 Toby Alderweireld (28. minut). 2-0 Ricardo van Rhijn (48. minut).

Udvisning: Mihai Pintilii, Steaua Bukarest (90.)

Tilskuere: 51.493.

Levante-Olympiakos 3-0 (2-0).

1-0 Pedro Rios (10. minut). 2-0 Jose Javier Barkero (40. minut/str.). 3-0 Obafemi Martins (56. minut).

Udvisning: Djamel Abdoun, Olympiakos (29.)

Tilskuere: 12.000.

Leverkusen-Benfica 0-1 (0-0).

0-1 Oscar Cardozo (61. minut).

Tilskuere: 26.000.

Dynamo Kiev-Bordeaux 1-1 (1-1).

1-0 Lukman Haruna (20. minut). 1-1 Ludovic Obraniak (23. minut).

Tilskuere: 70.000.

BATE Borisov-Fenerbahce 0-0.

Udvisning: Raul Meireles, Fenerbahce (4.)

Tilskuere: 15.000.

Sparta Prag-Chelsea 0-1 (0-0).

0-1 Oscar (82. minut).

Tilskuere: 13.000.

Napoli-Viktoria Plzen 0-3 (0-1).

0-1 Vladimir Darida (28. minut). 0-2 Frantisek Rajtoral (79. minut). 0-3 Stanislav Tecl (89. minut).

Tilskuere: 14.000.

Tottenham-Lyon 2-1 (1-0).

1-0 Gareth Bale (45. minut). 1-1 Samuel Umtiti (55. minut). 2-1 Gareth Bale (90. minut).

Tilskuere: 31.762.

Newcastle-Metalist 0-0.

Tilskuere: 30.157.

Inter-CFR Cluj 2-0 (1-0).

1-0 Rodrigo Palacio (20. minut). 2-0 Rodrigo Palacio (87. minut).

Tilskuere: 27.000.

Basel-Dnipro Dnipropetrovsk 2-0 (1-0).

1-0 Valentin Stocker (23. minut). 2-0 Marco Streller (67. minut).

Tilskuere: 14.000.

Atl. Madrid-Rubin Kazan 0-2 (0-1).

0-1 Gökdeniz Karadeniz (6. minut). 0-2 Pablo Orbaiz (90. minut).

Udvisning: Roman Sharonov, Rubin Kazan (45.)

Tilskuere: 24.000.

B.M. Gladbach-Lazio 3-3 (1-0).

1-0 Martin Stranzl (17. minut/str.). 1-1 Sergio Floccari (57. minut). 1-2 Libor Kozak (64. minut). 2-2 Thorben Marx (84. minut/str.). 3-2 Juan Fernando Arango (88. minut). 3-3 Libor Kozak (90. minut).

Udvisning: André Dias, Lazio (69.)

Tilskuere: 46.279.

Stuttgart-Genk 1-1 (1-0).

1-0 Christian Gentner (41. minut). 1-1 Glynor Plet (90. minut).

Tilskuere: 15.200.

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere