Hip, hip, hurra: Eriksen i hopla i Ajax-sejr

Landsholdskreatøren lagde på sin 21-års fødselsdag op til scoring, da den hollandske klub slog Steaua Bukarest 2-0 i Amsterdam

Ajax-jubel efter 2-0-scoringen mod Steaua Bukarest
Ajax-jubel efter 2-0-scoringen mod Steaua Bukarest

Christian Eriksen spillede en flot kamp, da Ajax hjemme slog Steaua Bukarest 2-0 i Europa League.

Landsholdskreatøren havde dansk selskab i startopstillingen i skikkelse af Viktor Fischer og Lasse Schöne, mens Christian Poulsen måtte nøjes med de sidste 18 minutter på Amsterdam Arena.

Christian Eriksen var meget iøjnefaldende på Ajax-midtbanen, og med et præcist indlæg stod han for oplæget til første hollandske scoring. Også Viktor Fischer og Lasse Schöne markerede sig med gode præstationer, men blev denne aften overstrålet af fødselsdagsbarnet Christian Eriksen, der fylder 21 i dag.

Læs også:

Se også: Eksperter: Derfor skal Eriksen væk nu

Steaua var tilsyneladende kommet til Holland for at hive en 0-0'er med hjem til Bukarest.

FC Københavns overmænd fra gruppespillet forsvarede sig dybt, men kunne ikke helt holde hollænderne fra chancer. Den første faldt efter syv minutter, da Viktor Fischer gled til baglinjen og lagde bolden på tværs, men Cuenca kom en halv meter for sent til indlægget.

Fischer stod også for oplægget til Ajax' næste gode muligheder. Han spillede Sigthorsson i feltet, og islændingen fik smart drejet sig fri, men afsluttede lige på Steaua-målmand Tatarusanu.

Han havde en forholdsvis travl aften i Amsterdam og måtte i det 28. minut pille bolden ud af netmaskerne.

Læs også:

Se også: Eksperter: Derfor skal Eriksen væk nu

Christian Eriksen slog et perfekt frisparksindlæg ind i feltet, og her kom Toby Alderweireld stormende til og headede Ajax foran. Sigthorsson havde bolden i nettet før pausen, men scoringen blev noget tvivlsomt annulleret for offside.

Rumænerne var sjældne gæster på Ajax' banehalvdel i 1. halvleg, men Popa skabte et par farlige situationer, og Ajax-målmand Vermeer måtte kort før pausen ud og tackle Chipciu. Vermeer slog sig i den situation og måtte lade sig udskifte i pausen.

Det skulle dog vise sig, at det var en ganske kapabel afløser, som Ajax satte ind.

Jasper Cillessen havde et par vigtige redninger og sørgede for, at Steaua Bukarest ikke fik et vigtigt udebanemål med hjem.

Læs også:

Se også: Av av av, Suarez!

I det 57. minut fik han vippet Popas afrettede afslutning på overliggeren, og tre minutter senere havde den unge Ajax-keeper en regulær feberredning, da Rusescu afsluttede seks meter fra mål.

På det tidspunkt var Ajax foran 2-0, for kort efter pausen scorede Ricardo van Rhijn med en flot flad afslutning efter oplæg af Siem de Jong. Scoringen blev aftenens sidste, og med 2-0 er Ajax tæt på at booke billet til 1/8-finalen i Europa League.

Her bliver modstanderen efter alt at dømme Chelseas forsvarende Champions League-mestre. De vandt 1-0 ude over Sparta Prag på en scoring ti minutter før tid af Oscar.

Brasilianeren havde kun været på banen i cirka 15 sekunder, da han satte aftenens eneste scoring ind.

[[[[[[[

Europa League, 1/16-finaler, 1. kamp:

Zenit Petersburg-Liverpool 2-0 (0-0).

1-0 Hulk (69. minut). 2-0 Sergei Semak (72. minut).

Tilskuere: 24.000.

Anzhi Makhachkala-Hannover 96 3-1 (1-1).

0-1 Szabolcz Huszti (22. minut). 1-1 Samuel Eto'o (34. minut). 2-1 Odil Akhmedov (48. minut). 3-1 Mbark Boussoufa (64. minut).

Tilskuere: 7.500.

Ajax-Steaua Bukarest 2-0 (1-0).

1-0 Toby Alderweireld (28. minut). 2-0 Ricardo van Rhijn (48. minut).

Udvisning: Mihai Pintilii, Steaua Bukarest (90.)

Tilskuere: 51.493.

Levante-Olympiakos 3-0 (2-0).

1-0 Pedro Rios (10. minut). 2-0 Jose Javier Barkero (40. minut/str.). 3-0 Obafemi Martins (56. minut).

Udvisning: Djamel Abdoun, Olympiakos (29.)

Tilskuere: 12.000.

Leverkusen-Benfica 0-1 (0-0).

0-1 Oscar Cardozo (61. minut).

Tilskuere: 26.000.

Dynamo Kiev-Bordeaux 1-1 (1-1).

1-0 Lukman Haruna (20. minut). 1-1 Ludovic Obraniak (23. minut).

Tilskuere: 70.000.

BATE Borisov-Fenerbahce 0-0.

Udvisning: Raul Meireles, Fenerbahce (4.)

Tilskuere: 15.000.

Sparta Prag-Chelsea 0-1 (0-0).

0-1 Oscar (82. minut).

Tilskuere: 13.000.

Napoli-Viktoria Plzen 0-3 (0-1).

0-1 Vladimir Darida (28. minut). 0-2 Frantisek Rajtoral (79. minut). 0-3 Stanislav Tecl (89. minut).

Tilskuere: 14.000.

Tottenham-Lyon 2-1 (1-0).

1-0 Gareth Bale (45. minut). 1-1 Samuel Umtiti (55. minut). 2-1 Gareth Bale (90. minut).

Tilskuere: 31.762.

Newcastle-Metalist 0-0.

Tilskuere: 30.157.

Inter-CFR Cluj 2-0 (1-0).

1-0 Rodrigo Palacio (20. minut). 2-0 Rodrigo Palacio (87. minut).

Tilskuere: 27.000.

Basel-Dnipro Dnipropetrovsk 2-0 (1-0).

1-0 Valentin Stocker (23. minut). 2-0 Marco Streller (67. minut).

Tilskuere: 14.000.

Atl. Madrid-Rubin Kazan 0-2 (0-1).

0-1 Gökdeniz Karadeniz (6. minut). 0-2 Pablo Orbaiz (90. minut).

Udvisning: Roman Sharonov, Rubin Kazan (45.)

Tilskuere: 24.000.

B.M. Gladbach-Lazio 3-3 (1-0).

1-0 Martin Stranzl (17. minut/str.). 1-1 Sergio Floccari (57. minut). 1-2 Libor Kozak (64. minut). 2-2 Thorben Marx (84. minut/str.). 3-2 Juan Fernando Arango (88. minut). 3-3 Libor Kozak (90. minut).

Udvisning: André Dias, Lazio (69.)

Tilskuere: 46.279.

Stuttgart-Genk 1-1 (1-0).

1-0 Christian Gentner (41. minut). 1-1 Glynor Plet (90. minut).

Tilskuere: 15.200.

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere