Laudrup desperat for at undgå gyserkamp

Laudrup ser helst at Swansea sikrer sig videre deltagelse i Europa League i kampen mod Valencia, end at skulle ud i en gyser i sidste runde

Michael Laudrup (Foto: AP)
Michael Laudrup (Foto: AP)

Michael Laudrup ønsker for alt i verden at undgå, at hans Swansea-mandskab skal ud i en sidste-runde gyserkamp om en billet videre i Europa League.

For Swansea er endnu ikke sikret avancement i gruppe A i Europa League, hvor Laudrups tropper mangler forsat to kampe mod St Gallen og førerholdet i gruppen – Valencia.

- Det sidste, jeg ønsker er, at vi skal til St. Gallen den 12. december i minus fem grader og kæmpe i 90 minutter for avancement, siger Michael Laudrup til Mirror.

Men Swansea behøver ikke at tage til St Gallen i december måned i minus fem grader og spille for avancement. Når svanerne på torsdag tager imod Valencia på Liberty Stadium, kan man med en sejr sikre sig andenpladsen og derved videre deltagelse i Europa League.

Og hvis holdt fra Wales skulle kvalificere mod Valencia, så vil det flaske sig perfekt efter den tidligere Brøndby-træners bog.

- Vi har 12 kampe på 43 dage, og der er en enorm forskel mellem at spille kampene velvidende, at vi allerede er kvalificeret, og at spille dem og ikke vide, om vi er videre eller ude. Vi kan undgå problemer, siger Laudrup ifølge Mirror.

Men Laudrup har advaret Michu og co. om, at de ikke nødvendigvis skal forvente en walk over som i første kamp, hvor man vandt 3-0 i Spanien efter en flot holdpræstation.

- Valencia var et stort resultat, fordi de de seneste 10-12 år har været i to Champions League finaler. Vi slog dem, spillede godt, men vi fik også hjælp med det røde kort efter 10 minutter. Det var den kamp, det var en speciel situation, siger Laudrup ifølge Mirror.

Swansea har lige nu otte point, men med en sejr mod enten Valencia i Wales eller St. Gallen i Schweiz, kan de som minimum sikre sig andenpladsen og videre deltagelse i Europa League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere