Barsk Ståle: Straffede profil for dårlig indsats

Pierre Bengtsson blev straffet mod Celtic, fordi han leverede skidt i Esbjerg

Pierre Bengtsson kom på banen midt i anden halvleg. Ståle Solbakken havde sat ham af, fordi han ikke tog ansvar i Esbjerg. Se højdepunkterne fra kampen her.

Det har konsekvenser, hvis du ikke leverer varen.

Bare spørg Pierre Bengtsson.

Den svenske landsholdsspiller fik således lov at sidde ude på bænken, da FC København mødte Celtic i Europa League.

Pierre Bengtsson var kort og godt sat af holdet.

- Så du kampen mod Esbjerg?, siger Ståle Solbakken om en del af årsagen til, at det normale sikre kort som venstre back var røget i skammekrogen.

- Jeg havde sat Pierre Bengtsson af, fordi han ikke tog ansvar i Esbjerg. Han skulle have hjulpet Mohamed Daramy, men det gjorde han ikke. Han tog intet ansvar, siger Ståle Solbakken som forklaring på, at den rutinerede svensker måtte sidde ude i kulden frem midt i anden halvleg.

- Pierre leverede 22 rigtig gode minutter mod Celtic. Det var et fantastisk indhop af ham, roser Ståle Solbakken, der altså allerede har lagt situationen bag sig.

Det var Bryan Oviedo, der spillede i stedet for Pierre Bengtsson. Og det var ikke en klog beslutning, fordi Bryan Oviedo leverede en meget svag indsats. Han var direkte impliceret i Celtics føringsmål, og hans timing var ikke den bedste på grønsværen.

Ståle Solbakken var ikke tilfreds med indsatsen før pausen. Men han kunne være stolt over, hvordan spillerne slog tilbage i anden halvleg. Foto: Lars Poulsen.
Ståle Solbakken var ikke tilfreds med indsatsen før pausen. Men han kunne være stolt over, hvordan spillerne slog tilbage i anden halvleg. Foto: Lars Poulsen.
 

FC København spillede 1-1 mod Celtic, og nu står skotterne med de bedste kort på hånden for at gå videre i turneringen.

- Vi har nu spillet 28 kampe i træk i Europa, hvor modstanderen højst har scoret ét mål mod os. Kan vi bevare den gode statistik, ser det godt ud, fastslår Ståle Solbakken.

Nordmanden har afskrevet Viktor Fischer til returkampen i næste uge. Her kan Andreas Bjelland komme i spil.

Ude af billedet er også Nicolai Boilesen og Jonas Wind, der er på vej tilbage efter langvarige skader. De er først aktuelle i begyndelsen af april.

Se også: VAR-drama og brændt straffe i Parken

Se også: Han strålede - han floppede

Se kampens bedste billeder. Foto: Lars Poulsen

1 af 13  Dame N´Doye udligner til 1-1 for FCK
2 af 13  FCKs Mikkel Kaufmann forsøger
3 af 13  FCKs Rasmus Falk fældes
4 af 13  VAR blev taget i brug ved straffesparket
5 af 13  FCKs Jens Stage brænder straffesparket
6 af 13  FCK træner Ståle Solbakken skælder ud
7 af 13  FCKs Jens Stage havde en svær aften i Parken
8 af 13  FCKs Pierre Bengtsson angriber
9 af 13  Dame N´Doye har lagt sig på maven foran Celtic træner Neil Lennon
10 af 13  Carlos Zeca og Victor Nelsson er rasende på dommere
11 af 13  En knust Jens Stage FCK, da kampen er slut
12 af 13  En knust Jens Stage FCK, da kampen er slut
13 af 13  Pep Biel forsøger at trøste Jens Stage, da kampen er slut

66 kommentarer
Vis kommentarer