Bendtner efter ny succes: Bedst bare at tie stille

Wolfsburgs matchvinder kom igen ind fra bænken, hvor han har siddet og bidt sig i tungen

Nicklas Bendtner tiljubles af holdkammeraterne efter sin scoring torsdag aften. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner tiljubles af holdkammeraterne efter sin scoring torsdag aften. (Foto: AP)

At der stadig er mål i Nicklas Bendtners støvler, beviste Wolfsburgs danske bænkevarmer torsdag aften i Europa League mod Inter.

Han løb og stod rigtigt i straffesparksfeltet, da chancen bød sig bare to minutter før tid, og afslutningen fejlede absolut ingenting.

Målmand Juan Pablo Carrizo fik næverne på, men det rakte ikke, og dermed blev Bendtner matchvinder.

Fejringen var vanligt afmålt, om end glæden var svær at skjule for danskeren, der kom på banen i stedet for hollandske Bas Dost i 64. minut.

Det er langt fra første gang, Bendtner kommer ind i stedet for Dost, der via en stribe mål i februar steg til berømmelse og stjernestatus i Bundesligaen. Dost har ikke scoret de seneste fem kampe, og med Bendtners træffer torsdag viser danskeren, at Dost ikke skal føle sig sikker på noget som helst.

Nicklas Bendtner blev matchvinder ude mod Inter (Foto: AP) Europa League - 19. mar. 2015 - kl. 22:58 Endelig succes: Bendtner matchvinder i Milano

Efterfølgende erkendte Bendtner, at det ikke altid er lige skægt at sidde og se på fra bænken.

- I visse situationer (når man sidder på bænken, red.) må man bide sig i tungen og støtte holdet uanset hvad, og det mener jeg, jeg har gjort, sagde han til Forza Italian Football efter Wolfsburgs 2-1-sejr.

Bendtner modtager bolden fra Maximilian Arnold og hamrer den resolut ind bag Carrizo i Inter-målet. (Foto: AP)
Bendtner modtager bolden fra Maximilian Arnold og hamrer den resolut ind bag Carrizo i Inter-målet. (Foto: AP)
 

Der er nu otte hold tilbage i turneringen. Dem kan du se herunder, og Bendtner er klar over, at det langt fra bliver nemt for Wolfsburg fra nu af.

- Der er kun gode hold tilbage nu, så det bliver naturligvis svært. Vi må se, hvem vi trækker og så bare tage en kamp ad gangen, kom det fra danskeren.

Wolfsburg vandt samlet 5-2 over Inter.

Der trækkes lod til Europa League-kvartfinalerne fra kl. 13. Du kan følge både den og Champions League-lodtrækningen fra kl. 12 her på sitet.

Eksperterne har talt: De vinder CL

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere