Bendtner og Jensen bag trøstemål i Rosenborg-øretæve

Nicklas Bendtner skød bolden ind på Mike Jensen, så han reducerede til 2-5 i nederlag til Red Bull Salzburg

Nicklas Bendtner stod bag Rosenborgs andet mål - men det hjalp ikke meget mod Salzburgs fem. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner stod bag Rosenborgs andet mål - men det hjalp ikke meget mod Salzburgs fem. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix

Den norske klub Rosenborg tabte torsdag med uvant store cifre på eget græs.

På hjemmebane i Trondheim måtte Nicklas Bendtner og co. gå fra grønsværen med et nederlag på hele 2-5 til østrigske Red Bull Salzburg.

Det norske mesterhold blev decideret ydmyget i første halvleg, som østrigerne vandt med 4-0 efter et hattrick af japaneren Takumi Minamino samt et mål af nordmanden Fredrik Gulbrandsen.

I anden halvleg fik Rosenborg bedre fat og scorede to gange, mens østrigerne kun scorede et enkelt mål mere.

Rosenborgs anden scoring - kampens sidste - var der et stort dansk aftryk på. Nicklas Bendtner, der var placeret som kantspiller i kampen skød på mål, og Mike Jensen rettede bolden af, så den snød målmanden.

Nederlaget efterlader Rosenborg i en håbløs situation i gruppe B, hvor den norske klub er uden point efter fire kampe.

I gruppe E ser det til gengæld godt ud for den engelske storklub Arsenal.

Holdet smed godt nok point for første gang i årets turnering ved at spille 0-0 hjemme mod portugisiske Sporting, men det ene point var nok til at sikre London-klubben avancement.

Arsenal slap dog ikke kun fra kampen med gode nyheder. Den evigt uheldige Danny Welbeck måtte efter en halv time lade sig bære fra banen.

Den ofte skadede englænder var uheldig, da han landede helt forkert, og han var ikke selv i stand til at rejse sig igen. Bedømt på holdkammeraternes reaktion var der tale om en grim skade.

Også backen Stephan Lichtsteiner udgik med en skade, men den så ikke alvorlig ud.

AC Milan fik et point ud af sine anstrengelser i Spanien, hvor det blev 1-1 mod Real Betis.

Milan, Betis og Olympiakos kæmper om de to øverste pladser i gruppe F, mens Dudelange fra Luxembourg ikke længere kan gå videre fra gruppen.

Det skyldes, at Olympiakos vandt med 5-1 over Dudelange.

Se også: Nye afsløringer: PL-gigant kan kapre FCN-talenter kvit og frit

Se også: Skabte INTET: Men FCK lever stadig

Se også: Danskere blandt fejlene: Southampton reagerer med fyring

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen