Bendtner og Wolfsburg tørner sammen med Napoli

Nicklas Bendtners tyske klub Wolfsburg skal i kvartfinalen i Europa League møde den italienske klub Napoli

(Foto: Michael Sohn/AP)
(Foto: Michael Sohn/AP)

Den danske angriber Nicklas Bendtner kan blive involveret i lidt af kvartfinalebrag i Europa League-turneringen.

Fredagens lodtrækning til kvartfinalerne formede sig sådan, at Bendtners tyske klub Wolfsburg skal møde italienske Napoli. Det tyske hold har hjemmebane i det første opgør.

Det første gang nogensinde, at de to hold skal møde hinanden i en europæisk klubturnering.

Wolfsburg har gode, friske erfaringer med at møde italienske hold. I 1/8-finalen slog holdet Inter ud med samlet 5-2. I torsdagens udesejr på 2-1 scorede Nicklas Bendtner sejrsmålet kort før tid.

Sidste års Champions League-finale mellem Madrid-klubberne Real og Atlético bliver gentaget allerede i kvartfinalerne. (Foto: Manu Fernandez/AP) Champions League - 20. mar. 2015 - kl. 12:32 Sådan gik CL-lodtrækningen: Drømmebrag i kvartfinalerne

Også i den tyske liga har Wolfsburg været fremragende spillende. Klubben ligger nummer to med 11 point op til førerholdet Bayern München og ni point ned til Borussia Mönchengladbach på tredjepladsen.

Det kommende modstander i Europa League, Napoli, ligger nummer fire i den italienske Serie A.

Napoli banede sig vej videre fra sin 1/8-finale i Europa League med sammenlagt 3-1 over russiske Dynamo Moskva.

De øvrige kvartfinaler er som følger:
Sevilla (Spanien)- Zenit (Rusland)

Dnipro (Ukraine)-Club Brugge (Belgien)

Dynamo Kiev (Ukraine)-Fiorentina (Italien)

Kampene afvikles 16. og 23. april.

Vinderen af Europa League er sikker på en plads i næste sæsons Champions League. Sevilla vandt Europa League i sidste sæson og er altså stadig i spil til at genvinde turneringen.

Se også: Bendtner efter ny succes: Bedst bare at tie stille

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere