Brite i Brøndby-forvirring: Købte forkerte billetter

En fodboldfan kom til at købe billetter til Brøndbys kamp mod RanDers i stedet for torsdagens kamp mod RanGers

Highlights: Sheriffen fra Texas skød endnu engang med skarpt og kom Brøndby til undsætning i Viborg

Et enkelt bogstav kan have stor betydning. Det har fodboldglade Stephen Coil, der er bosiddende i London, måttet sande.

Han skriver på Twitter, at han ville købe billetter til Brøndby-Rangers, men endte i stedet op med billetter til Superliga-kampen i slutningen af november mellem Brøndby og Randers og forklarer selv købet til Superliga-kampen med ordblindhed.

Stephen var inde på Brøndbys hjemmeside på dansk på sin mobil og kunne ikke oversætte til engelsk. Han så Rangers' logo og prøvede at købe en billet, men lykkedes ikke med det.

- Jeg ledte videre og endte med at finde billetter og klikkede på noget, men åbenbart må jeg have klikket på Brøndby mod Randers. Billetterne var tilgængelige, og jeg købte billetterne, siger den 32-årige brite Ekstra Bladet.

En fodboldfan vil gerne se Brøndbys europæiske kamp mod Rangers, men fik i første omgang købt billet til Superliga-kampen mod Randers. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
En fodboldfan vil gerne se Brøndbys europæiske kamp mod Rangers, men fik i første omgang købt billet til Superliga-kampen mod Randers. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
 

Han fik først for sent læst rigtigt.

- Så kom billetterne igennem, og jeg tænkte, at det var skørt, at de havde stavet Rangers forkert, så fandt jeg ud af det. Jeg har hørt om Randers før og tænkte 'årh gud, hvad har jeg gjort'. Det er meget sjovt, og det er ikke jordens undergang.

Ekstra Bladet har modtaget dokumentation for købet af en billet til Superliga-kampen mod Randers.

- Rangers og Randers minder meget om hinanden med kun et bogstav, der er anderledes.

Det kan vi kun give ham ret i.

Stephen holder hverken med Brøndby eller Rangers, men kan bare godt lide at se fodbold, forklarer han. Tidligere har briten været i Danmark for at se Brøndby mod FCK.

Fodboldfanen fortæller, at han efter købet af Superliga-billetter har formået at anskaffe billet til torsdagens Europa League-brag mellem Brøndby og skotske Rangers. Han vil i stedet give Randers-billetterne ud til nogle danske venner.

Brøndbys krejlerkonge: Sådan har fodbolddirektør Carsten V. Jensens handler gjort det (+)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter