Brøndby i fuld kontrol: Fredag kan de trække Milan

Brøndby er tæt på billetten til tredje kval-runde efter overbevisende indsats – lodtrækning allerede fredag, hvor Brøndby kan trække mange svære modstandere

Kasper Fisker scorede i sin debut. Foto: Tariq Khan
Kasper Fisker scorede i sin debut. Foto: Tariq Khan

Brøndby er godt på vej til tredje kval-runde i Europa League. 

2-0 sejren over finske VPS Vaasa kom i hus efter en overbevisende indsats, hvor der tilmed var debutmål af Kasper Fisker og en fornem scoring fra sidste sæsons topscorer Teemu Pukki.

Foto: Tariq Khan
Foto: Tariq Khan
 

Det eneste Alexander Zorniger kan ærgre sig en smule over er, at sejren ikke blev mere komfortabel. Brøndby havde chancer til at score flere mål i opgøret.

Når det er sagt må pladsen i næste kval-runde aldrig komme i farezonen i returkampen på torsdag.

Fisker flyvende 
For Brøndby fik Kasper Fisker en opløftende debut. Den nye midtbanemotor er tilsyneladende faldet godt i den centrale midtbanerolle. Han scorede tilmed et fornemt mål, da han halvflugtede bolden fladt i mål til 2-0.

Netop målene er en udfordring for Fisker, der i sidste sæson for Randers blot scorede to gange i 31 kampe for kronjyderne.

Kasper Fisker skal nok blive på kort tid blive en publikumsyndling på Vestegnen. Da han blev skiftet ud ti minutter før tid, blev han mødt af massive klapsalver.

Hany Mukhtar leverede også en fin indsats fra sin centrale position bag de to angribere. Tyskeren var veloplagt og gav flere smagsprøver på sit høje tekniske niveau.

Foto: Tariq Khan
Foto: Tariq Khan
 

VPS Vaasa, der sluttede som nummer fire i den finske liga i sidste sæson, var et mandskab der ville spille fodbold. De insisterede på at spille bolden rundt uden at forfalde til at slå lange bolde.  

De var sjældne gæster foran Frederik Rønnow mål. De kom dog tæt på i ét tilfælde efter pausen, hvor den danske landsholdskeeper viste sin klasse i mand mod mand duellen.

Lodtrækning fredag
Selv om returkampene i anden kval-runde først spilles på torsdag, trækkes der allerede fredag lod til tredje kval-runde, hvor Brøndby ikke vil være blandt de seedede mandskaber.

Det betyder, at de danske vicemestre – hvis de løser opgaven næste torsdag i Finland - kan løbe ind i klubber som Milan, Everton, Fenerbahce, PSV Eindhoven, Athletic Bilbao og Zenit St. Petersborg, Olympique Marseille og Galatasaray. Kampene i tredje kval-runde skal spilles: 27. juli og 3. august.

Hvis Brøndby er heldige kan de også på papiret få lidt lettere modstander blandt de seedede mandskaber: I det fine selskab finder man også klubber som FC Sion, HJK Hensinki, Apoel Limassol og Astra Giugiu, som FCK ekspederede ud sidste år i kvalifikationen til Champions League.

Vejen til gruppespillet er lang for Brøndby, fordi klubben også skal gennem fjerde kval-runde, inden Europa League gruppespillet venter.

Kaos koster signalet til dansk Europa-kamp: 'Bizart og forbandet'

Nyt ansigt i Brøndby - henter talent i udlandet

 

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.