Brøndby kan trække hollandsk skrækmodstander

Når lodtrækningen til den sidste runde af Europa League-kvalifikationen finder sted fredag eftermiddag, kan Brøndby trække Ajax, mens FC Midtjylland risikere at møde tyske Dortmund

Der venter både Brøndby og FC Midtjylland klassemodstandere i playoffrunde i Europa League. For eksempel kan et af holdene ryge en tur til Dortmund. (Foto: René Schütze)
Der venter både Brøndby og FC Midtjylland klassemodstandere i playoffrunde i Europa League. For eksempel kan et af holdene ryge en tur til Dortmund. (Foto: René Schütze)

Cypriotiske Omonia Nicosia blev besejret af Brøndby på reglen om udebanemål efter 0-0 i første kamp og 2-2 i torsdagens dramatiske returopgør i Cypern. Men farerne er ikke ovre for de blågule fra vestegnen.

Den sidste og afgørende playoffkamp om at komme med i Europa League venter nu Brøndby. Og det er ikke småhold Thomas Franks tropper kan rende ind i, når der fredag klokken 13 bliver trukket lod.

Det samme gælder for FC Midtjylland, der efter den missede Champions League-kvalifikation ryger ind som useedet i playoffrunden i Europa League.

Som useedet kan Brøndby og FC Midtjylland rende ind i skrækkelige modstandere med masser af Europa League og Champions League-erfaring under støvleknopperne.

Se højdepunkter og mål fra Brøndbys vilde Europa League-triumf her eller øverst i artiklen:

Af seedede hold kan Midtjylland risikere at rende ind i de frygtindgydende og tidligere tyske Champions League-finalister fra 2013, Dortmund.

Meget bedre ser det ikke ud for Brøndby, der kan møde få den tvivlsomme fornøjelse at skulle krydse støvleknopper med de hollandske vicemestre og mangedobbelte Champions League-vindere fra Ajax, som jo blandt andet har Viktor Fischer og Lasse Schöne på holdet.

Se også: Fra slemt til håbløst: FCK i europæisk fiasko

I playoff-runden spilles der bedst af to kampe, hvor vinderen ryger direkte i gruppespillet til Europa League.

Se, hvem Brøndby og Midtjylland ellers kan trække i faktaboksen herunder: