Brøndby målamok: Slagtede miniput i Europa League

Johan Elmander scorede to gange som midtbanespiller mod AC Juvenes-Dogana, der blev sendt hjem til San Marino med et 9-0-nederlag

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Hvordan får man Johan Elmander til at score mål? Man flytter ham væk fra angrebet…

Brøndbys 34-årige svensker havde en skidt sidste sæson og scorede kun to gange. Denne sæson tyder på at blive noget bedre, efter træner Thomas Frank har rykket ham ned på midtbanen.

I hvert fald skulle Elmander blot bruge 16 minutter mod AC Juvenes/Dogana på at score lige så mange gange, som han gjorde i hele sidste sæson.

Med til historien hører dog, at modstanderen fra San Marino ikke var meget bedre end de træningskegler, som Brøndby har stående i materiale-rummet i klubhuset.

Brøndby vandt opgøret i Europa Leagues 1. runde med 9-0 og kan vist sende Per Nielsens kvindehold til San Marino om en uge og alligevel gå videre.

Frederik Rønnow er klar for Brøndby. Brøndby Officielt: Fire år til Rønnow i Brøndby

Brøndby dominerede bogstaveligt talt opgøret fra første minut, og efter kun 11 sekunder headede Teemu Pukki over mål i helt fri position.

Pukki spillede alene fremme, mens Johan Elmander nu er sendt ned på 8’er-pladsen på midtbanen, og den position passer ham tilsyneladende ganske udmærket.

Elmander scorede til 1-0 efter hjørnespark i 6. minut, og hamrede minuttet efter en flugter lige over overliggeren.

AC Juvenes/Dogana, der aldrig har scoret et mål i europæisk fodbold, parkerede bussen på egen halvdel i samtlige 90 minutter, men den defensive taktik voldte på ingen måde Brøndby problemer.

Efter oplæg af Johan Elmander gjorde Patrick Da Silva det til 2-0 efter 14 minutter, og bare to minutter senere scorede Elmander så for anden gang.

Han fik en afslutning med højrebenet blokeret, men returbolden røg lige ud til svenskerens venstre fod, og så tordnede han læderet forbi en chanceløs AC Juvenes-Dogana Manzaroli Mattia, der forlod Brøndby Stadion med susen for ørene.

Thomas Dalgaard kan vende hjem til Superligaen, men flere klubber slås om han. (Foto: rasmus Baaner) Superligaen Flere klubber slås om tidligere Superliga-topscorer

I 22. minut skubbede Teemu Pukki tæt under mål en returbold ind over stregen, og minuttet efter scorede Frederik Holst på hovedstød.

5-0 midt i 1. halvleg!

Så tog Brøndby sig en scoringspause på over ti minutter, men det var ventetiden værd. For det var en lille frisparksperle, som Johan Larsson sendte ind bag stakkels Mattia i 35. minut.

Se alle målene fra opgøret i videoen øverst i artiklen

En anden Johan, med efternavnet Elmander, var kort før pausen tæt på at gøre det til 7-0 med en smart afslutning med hælen, men så sit forsøg blive reddet af målmanden.

I 1. halvlegs døende minutter var argentinske Alexander Szymanowski tæt på at komme på scoringstavlen to gange, men gæsterne slap med skrækken og var 'kun' bagud med 6-0 ved pausen.

Nicolai Brock Madsen er i søgelyset hos den tyske traditionsklub 1860 München. (Foto: Claus Bonnerup) Randers FC Tysk traditionsklub jagter Randers-bomber

Brøndby valgte at tage Johan Elmander ud og erstatte ham Elbasan Rashani før andet sæt, og den indskiftede nordmand skulle kun bruge ti minutter på banen, før han sikkert kunne sætte bolden fladt i mål til en 7-0-føring.

Midt i 2. halvleg scorede en anden indskifter Rezan Corlu - med lidt hjælp fra målmand Mattia - til 8-0, og det trak op til en tocifret sejr mod det trætte hold fra San Marino.

Brøndbys tredje indskifter, Daniel Stückler, var tæt på at gøre det til 9-0 med et lille kvarter igen, men hans flade afslutning blev pareret.

Med tre minutter igen blev Elbasan Rashani dobbelt målscorer, da han scorede på hovedstød, men miniputten fra San Marino forhindrede med nød og næppe, at nederlaget blev tocifret. Næsten en sejr i sig selv.

8408 tilskuere så Brøndby vinde sin største sejr i europæisk sammenhæng, men klubben har vundet større sejre i andre turneringer.

I 1982 vandt de blå-gule - med Michael Laudrup på holdet - en pokalkamp mod Pioneren med 16-1 på Brøndby Stadion. I øvrigt efter at have været bagud 0-1...

93 kommentarer
Vis kommentarer