Brøndby-modstander: Vi har en følelse af uretfærdighed

Hibernian-manager Neil Lennon tror på samlet sejr over Brøndby

Neil Lennon tror, følelsen af uretfærdighed kan bruges positivt. Foto: AP
Neil Lennon tror, følelsen af uretfærdighed kan bruges positivt. Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Europa League

Brøndby vandt i sidste uge 1-0 over Hibernian på udebane, og dermed har de blå-gule sikret sig et godt udgangspunkt inden aftenens returkamp på hjemmebane, Der var kun spillet 17 sekunder, da Kamil Wilczek udnyttede en fejl fra værternes keeper og scorede kampens enlige mål.

Set over de 90 minutter var Hibernian dog udmærket med i kampen, og hvis man spørger i den skotske lejr, havde de fortjent et bedre resultat. Det faktum skal udgøre den benzin, der får Hibernian til at jagte sejren i aften.

- Vil de gå efter at lukke kampen tidligt? Det er vigtigt, at vi bevarer tålmodigheden ligegyldigt, hvad Brøndby kommer med. Spillerne er klar, og vi fik et godt indtryk af Brøndby i sidste uge. Jeg tror, spillerne har en følelse af uretfærdighed, som vi forhåbentlig kan bruge til noget positivt, siger Hibernian-manager Neil Lennon til Edinburgnews og tilføjer:

- Spillernes fysiske formåen overraskede mig. Kampen blev spillet i et rasende højt tempo - særligt i første halvleg - men vi sluttede godt af. Vi kommer til at nyde godt af de 90 minutter. Vi er massive underdogs, men det er ikke umuligt.

Neil Lennon blev bortvist i den første kamp i Skotland, og det betyder, at han må se til fra tilskuerpladserne i aftenens kamp. I stedet har assistenttræner Garry Parker og akademitræner Eddie May ansvaret for at sende Brøndby ud af Europa League.

Følg kampen LIVE på ekstrabladet.dk fra klokken 19.45

Brøndby henter ny spiller i storklub

Han er Brøndbys uventede succeshistorie

Kom med bag facaden hos Brøndby: Så tysk og striks er Zorniger

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind