Brøndby taber 2-0 til Sparta Prag og er ude af Europa

Brøndbys nederlag var det ottende i træk på udebane i Europa. De danske mestre var gruppens klart svageste mandskab

Brøndby er færdige i Europa efter nederlaget til Sparta Prag. Foto: Martin Divisek/Ritzau Scanpix
Brøndby er færdige i Europa efter nederlaget til Sparta Prag. Foto: Martin Divisek/Ritzau Scanpix

Brøndbys europæiske eventyr sluttede efter 0-2 mod Sparta Prag i den sidste puljekamp i Europa League.

Derved glippede Brøndbys mulighed for at spille europæisk i Conference League efter nytår.

Efter nederlag i alle tre udekampe mod Lyon, Rangers og Sparta Prag var kvalitetsforskellen for stor for Brøndby, der spillemæssigt reelt kun var med i de to hjemmekampe mod tjekkerne og skotterne.

Anis Ben Slimane spillede en svag kamp og blev udvist i anden halvleg. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix.
Anis Ben Slimane spillede en svag kamp og blev udvist i anden halvleg. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix.

Faktisk var det ottende nederlag i træk på udebane til Brøndby i europæisk sammenhæng.

Brøndby var groft sagt overmatchet på den europæiske scene.

De blågule var seedet i fjerde lag, og evnede altså ikke at præstere bedre end det.

Kravet i udekampen mod Sparta Prag var ’kun’ en sejr, hvis Brøndby skulle sætte sig på gruppens tredjeplads.

Mens sneen dalede ned over kampbanen i Prag, hvor der kun var 1000 tilskuere, startede Brøndby faktisk friskt og meget aggressivt. Det blev også til et par fine muligheder.

Den største chance fik Simon Hedlund, der i startfasen af kampen afsluttede alt for svagt på en ganske fin mulighed fra kanten af feltet.

Morten Frendrup headede forbi målet i en god position. Og så løb Brøndby offside i alt for mange tilfælde, hvor mulighederne ellers så fine ud.

Sparta Prag vandt fortjent 2-0 over Brøndby, der lavede for mange fejl og blev straffet for dem. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix.
Sparta Prag vandt fortjent 2-0 over Brøndby, der lavede for mange fejl og blev straffet for dem. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix.

Kostbare fejl
Læresætningen for Brøndby i det første europæiske gruppespil i 16 år må være, at fejl på europæisk niveau straks bliver straffet.

Vi så det ved 1-0 målet, hvor først Anis Ben Slimane begik et klodset og unødvendigt frispark uden for feltet, og siden placerede Mads Hermansen sig forkert, så bolden røg i mål i hans side.

Vi så det også ved 2-0 træfferen, hvor fire Brøndby-spillere var ufatteligt passive, da Adam Hlozek fik lov at score tæt under mål fra en spids vinkel.

Der blev uddelt to røde kort - ét til hver hold. For Brøndby blev Anis Ben Slimane udvist. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix.
Der blev uddelt to røde kort - ét til hver hold. For Brøndby blev Anis Ben Slimane udvist. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix.

To røde kort
Begge mandskaber sluttede med ti mand. Hos Brøndby blev Anis Ben Slimane udvist efter sit andet gule kort.

Forinden havde Brøndby haft næsten 20 minutter i overtal uden evner til at sætte tjekkerne under pres.

På trods af den sportslige skuffelse i Europa League, kan økonomichefen i Brøndby smile hele vejen til banken. Brøndby har således fået samlede indtægter i niveauet 92-93 mio. kr.

Efteråret slutter for Brøndbys vedkommende på søndag, hvor de skal skabe et mirakel for at indløse billet til pokalsemifinalen. De er bagud 0-2 før returkampen mod FC Midtjylland.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.