Brugge-boost til AaB: Nøglespiller klar

Nordjyderne virker chanceløse i Europa League, men lægger sig ikke ned på forhånd

Nicolaj Thomsen har været en nøglespiller for AaB i Europa League. En kæmpegevinst for nordjyderne, at han har rystet sin ankelskade af sig og spiller i aften (Foto: René Schütze)
Nicolaj Thomsen har været en nøglespiller for AaB i Europa League. En kæmpegevinst for nordjyderne, at han har rystet sin ankelskade af sig og spiller i aften (Foto: René Schütze)

BRUGGE (Ekstra Bladet): Opgaven virker umulig på forhånd, inden AaB går ind til returkampen mod Club Brugge i aften.

Bagud 1-3 efter første opgør i Aalborg, så kræver det et af dansk klubfodbolds største mirakler, hvis nordjyderne skal videre. Vi snakker Brøndby i Karlsruhe-niveau - der var vestegnsklubben i øvrigt også nede med 1-3 efter hjemmekampen.

Efter første kamp vurderede Kent Nielsen chancen for at komme videre til 0,01 procent. AaB-træneren virker knapt så pessimistisk i disse timer, og det virker til, at han har en større tro på tingene.

- Men vores chancer er nok nok i stil med de 0,01 procent, siger han og smiler.

Mærkede ikke ankelskaden
Når troen på tingene er vokset i AaB siden det klare nederlag på hjemmebane, så skyldes det, at nordjyderne faktisk matchede Brugge fint i lange perioder. Og så har den sene sejr over Brøndby i søndags også givet lidt selvtillid.

Og så kommer denne opløftende melding fra en af de nøglespillere, der var tvivl om, melder sig helt klar.

- Det var en positiv oplevelse at træne med. Jeg mærkede ikke rigtig noget til min ankelskade, siger Nicolaj Thomsen til Ekstra Bladet.

Den ombejlede venstrekant har de seneste ti dage kæmpet med en ankelskade. Han trodsede smerterne og spillede første kamp mod belgierne. Det var ikke nogen god ide, for det betød, at Brøndby-kampen smuttede.

Har ikke forlænget kontrakten
Nicolaj Thomsens klarmelding giver oplagt grund til optimisme i AaB, da det betyder, at Kent Nielsen kan stille sin ideal-opstilling på midtbanen. Andreas Bruhn spillede således første kamp mod Brugge, og den vævre kant var et svagt punkt i den kamp.

For Nicolaj Thomsen betyder det så også, at han kan vise sig frem i et hjørne af Europa, hvor hans navn er noteret på adskillige klubbers ønskesedler.

- Jeg tænker ikke så meget over, at der sidder nogen derude, og det er ikke noget, som jeg går op i, siger Nicolaj Thomsen.

- Det er ikke noget der påvirker mit spil positivt, hvis jeg ved hvem der kigger på mig, så det interesserer jeg mig ikke for, fastslår AaB-spilleren, der har afvist AaB's tilbud om en kontraktforlængelse og sigter efter et salg til udlandet denne sommer. 

Jan Michaelsen og årets U/17-talent anno 2012, Andreas Christensen - et eksempel på en spiller, der tog tidligt til udlandet. Christensen var bare 15 år, da han skrev kontrakt med Chelsea. Foto: Jesper Mortensen/Polfoto Sport og Spil Fodboldtalenterne fra 90'erne: Flop og hits

Nedtur! Glem det. Nu skal vi heldigvis i gang med Superligaen. 
Foto: Claus Bonnerup Meninger Haabløst i Europa

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere