CL-billetter på spil: De skal hjælpe Danmark

Dinamo Zagreb blev parret med portugisiske Benfica ved lodtrækningen til Europa Leagues ottendedelsfinaler

Det bliver Haris Seferovic og resten af Benfica-mandskabet, som Danmark skal sætte sin lid til i 1/8-finalen. Foto: Ritzau Scanpix
Det bliver Haris Seferovic og resten af Benfica-mandskabet, som Danmark skal sætte sin lid til i 1/8-finalen. Foto: Ritzau Scanpix

Danmark skal sætte sin lid til portugisiske Benfica i ottendedelsfinalerne i Europa League i kampene mod kroatiske Dinamo Zagreb.

Det kroatiske fodboldhold er nemlig det eneste, der kan spolere, at Danmark fra sommeren 2020 har to hold med i Champions League-kvalifikationen og tre hold med i Europa League-kvalifikationen.

Fredag blev Zagreb parret med Benfica ved lodtrækningen til Europa Leagues ottendedelsfinaler, og kroaterne skal blot spille en af de to ottendedelsfinaler uafgjort, før Kroatien passerer Danmark på Det Europæiske Fodboldforbunds (UEFA) koefficientliste for de nationale ligaer og snupper den afgørende 15.-plads.

Zagreb starter på hjemmebane mod den portugisiske storklub.

Ottendedelsfinalerne byder også på et møde mellem to danskerklubber, når Andreas Christensens Chelsea og Mikkel Duelunds Dynamo Kiev skal dyste.

Derudover er danskerne Daniel Wass, Simon Kjær og Frederik Rønnow også med i Europas næstfineste klubturnering.

Sådan ser lodtrækningen til alle ottendedelsfinaler i Europa League ud:

* Chelsea - Dynamo Kiev.

* Eintracht Frankfurt - Inter.

* Dinamo Zagreb - Benfica

* Napoli - Red Bull Salzburg.

* Valencia - Krasnodar.

* Sevilla - Slavia Prag.

* Arsenal - Rennes

* Zenit - Villarreal.

Den første kamp spilles 7. marts, og der er returkamp 14. marts. Som udgangspunkt starter førstnævnte hold på hjemmebane.

Se også: PSG-stjerne fyrer sin mor efter misset drømmeskifte
Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 22. feb. 2019 - kl. 11:01 Storklub får kæmpe transfer-straf  

 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere