Dansk Malmø-helt kastede op hele dagen

Anders 'AC' Christiansen holdt i 80 minutter i Parken, selv om han inden Europa League-braget havde været syg og tilbragt en dag i sengen

Anders 'AC' Christiansen holdt trods sygdom 80 minutter i Parken. Foto: Lars Poulsen
Anders 'AC' Christiansen holdt trods sygdom 80 minutter i Parken. Foto: Lars Poulsen

PARKEN (Ekstra Bladet): Anders 'AC' Christiansen fik en noget særpræget opladning til Europa League-slaget mod FC København.

Mens holdkammeraterne onsdag trænede i Parken, lå han hjemme i sengen i det sydsvenske og kastede op.

- Jeg lå og kastede op hele onsdagen. Jeg vågnede klokken seks om morgen og kastede op og kastede op ...  Jeg tror aldrig, at jeg har ligget så lang tid i min seng.

- Jeg forlod den først klokken syv om aftenen, sagde Anders 'AC' Christiansen efter sydsvenskernes 1-0-sejr i Parken.

Her var han med fra start, og det var ikke til at se, at han havde været syg dagen før kampen. Han spillede en glimrende kamp på den centrale midtbane og holdt 80 minutter.

- Jeg ved ikke, hvor jeg fandt kræfterne henne. Jeg fik selvfølgelig lidt adrenalin fra kulissen, men jeg var træt til sidst.

- Jeg fik krampe i læggene efter 50 minutter, og til sidst havde jeg krampe i begge ben. Så vidste jeg, at det desværre var tid til at gå ud, sagde Anders Christiansen, der fra bænken kunne se sit holde forsvare den føring, som Traustason havde skaffet dem i 77. minut.

Malmø-spillerne jubler over det sene sejrsmål i Parken. Foto: Lars Poulsen
Malmø-spillerne jubler over det sene sejrsmål i Parken. Foto: Lars Poulsen

Dermed vandt Malmø gruppen og har håneretten over den danske rival, der takket være 1-1-resultatet mellem Lugano og Dynamo Kiev også er klar til 1/16-finalen i Europa League.

- Man tager ikke bare til Parken og vinder. At vi fortjent vinder 1-0 viser lidt. FCK vil sikkert snakke om, at de har mange skader, men se på os. Vi mangler også flere normale startere.

- Respekt for FCK, men måske det også er på tide at respektere os lidt mere, sagde den danske midtbaneprofil, der nu for anden sæson i træk kan se frem til at være med i Europa Leagues knockout-fase.

For præcis et år siden lavede Malmö FF samme nummer på sidste spilledag og slog Besiktas 1-0 på udebane og gik videre.

De røg i 1/16-finalen ud til de senere vindere, Chelsea.

Se også: Sur Ståle: Vi deltog ikke i festen

FC København - 12. dec. 2019 - kl. 20:49 Taber til Malmö: FCK videre i Europa League

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

Der var gang i den på tribunerne til eSuperliga-finalen. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Bag om kæmpe-eventet: Det så du ikke på tv

2 kommentarer
Vis kommentarer