Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dansk succes i Europa: Sisto-scoring i Celta-sejr

Celta Vigo indkasserede to mål hjemme i sejren over Genk, og Manchester United skuffede mod Anderlecht

Pione Sisto og Daniel Wass kunne torsdag aften juble over en Celta-sejr i Europa League. Foto: TV3 Sport
Pione Sisto og Daniel Wass kunne torsdag aften juble over en Celta-sejr i Europa League. Foto: TV3 Sport

Pione Sisto viste sig torsdag frem, da danskeren udlignede til 1-1 mod Genk i Europa League efter et kvarter. Opgøret var klubbernes første kvartfinale i turneringen, og spanierne endte med at vinde 3-2.

Genks to scoringer gør dog returkampen helt åben.

Manchester United scorede et vigtigt udebanemål, men måtte nøjes med 1-1 ude mod Anderlecht, mens Ajax hjemme besejrede Schalke 04 2-0.

Både Daniel Wass og Pione Sisto var med fra start hos Celta Vigo, hvor belgierne overraskede efter ti minutter.

Jean-Paul Boëtius fik lov at stå helt udækket og pandede bolden i mål med hovedet til 1-0 til Genk.

Fem minutter senere slog Pione Sisto så til. Danskeren blev spillet fri af John Guidetti med en hælaflevering, og Sisto drejede køligt bolden forbi Genk-keeper Mathew Ryan til 1-1.

Tre minutter senere tog Iago Aspas chancen med et fladt skud fra kanten af feltet og bragte Celta foran 2-1.

John Guidetti øgede til 3-1 i det 38. minut, men i anden halvleg fik Genk lov at score, da Thomas Buffel reducerede til 2-3.

Daniel Wass lod sig udskifte efter 78 minutter.

Manchester United var på besøg hos Anderlecht, og for Uniteds vedkommende kan det ende med, at Europa League er vejen mod en plads i Champions League.

Derfor stillede United med det tunge skyts i form af blandt andre Zlatan Ibrahimovic, Paul Pogba og Henrikh Mkhitaryan.

Otte minutter før pausen sparkede Mkhitaryan bolden i mål til 1-0 på en ripost efter Marcus Rashfords forsøg.

Paul Pogba misbrugte en kæmpe chance i slutfasen efter et oplæg fra en godt spillende Ibrahimovic, men United måtte skuffede se til, da Anderlecht udlignede kort før tid i et opgør, hvor United ellers var bedst.

Zlatan & co. jubler over Uniteds scoring, men den engelske klub blev snydt for sejren i Bruxelles. Foto: AP
Zlatan & co. jubler over Uniteds scoring, men den engelske klub blev snydt for sejren i Bruxelles. Foto: AP

Hos Ajax var Lasse Schöne ude med karantæne mod Schalke 04.

Kasper Dolberg var kommet sig så meget over sin lyskeskade, at han var med i truppen, men Dolberg blev på bænken i hele opgøret.

Davy Klaassen sørgede med en scoring i hver halvleg for en hjemmesejr til Ajax på 2-0.

Dermed skabte hollænderne sig et godt udgangspunkt til returopgøret i Tyskland.

Den sidste kvartfinale mellem Lyon og Besiktas blev udsat i 45 minutter på grund af tilskueruroligheder.

Der spilles returkampe i alle fire kvartfinaler om en uge.

Se også: Vanvittige billeder: Banen invaderet før EL-brag

Se også: Krisemøde i Barcelona efter Juve-blamage

Lige nu ligger Manchester City lunt i svinget til mere Champions League-fodbold næste sæson - men Arsenal, Manchester United og Liverpool er også med i kampen om en top-4 placering. Foto: All Over Press Sport og Spil Stor analyse af Premier League: Disse hold når drømmeland – Champions League

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen