Danske topklubber jagter jackpot: Så mange millioner er på spil

FCM, FCK og Brøndby kan tilføre omkring 50 millioner kroner ved at avancere til gruppespillet i Europa League.

FCK, FCM og Brøndby jagter millioner torsdag aften. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FCK, FCM og Brøndby jagter millioner torsdag aften. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

De tre tilbageværende danske klubber i Europa League-kvalifikationen - FC Midtjylland, FC København og Brøndby - kan se frem til en stor økonomisk gevinst, hvis de klarer sig videre til gruppespillet.

Omkring 50 millioner kroner kan hentes i kassen hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), hvis klubberne klarer sig videre fra playoffrunden, der spilles over to kampe.

FCM-direktør Claus Steinlein vurderer, at klubben alt efter sejre og modstandere i gruppespillet kan hente over 50 millioner kroner. Men det er ikke den eneste gevinst.

- Vores image, markedsværdien af spillerne og klubbens identitet bliver styrket, hvis vi kommer i gruppespillet.

- Det er lettere at tiltrække spillere, og vi får flere tilskuere på stadion. Det er mindst lige så vigtigt, hvis vi skal blive den storklub, som vi drømmer om, siger Steinlein.

FCM budgetterer ikke med et europæisk gruppespil i denne sæson. Derfor er det ikke nogen katastrofe, hvis klubben ikke går videre.

FCK derimod budgetterer med europæisk gruppespil hvert år, og derfor hviler der et pres på klubben.

Men FCK-træner Ståle Solbakken er bevidst om, at modstanderen Atalanta er fra en højere hylde, end man er vant til fra Superligaen.

- Vi tænker på Europa League-gevinsten, fordi vi budgetterer med den. Jeg regner ikke med, at vi går videre. Atalanta er favorit, det siger sig selv, siger Solbakken.

Selv om FCM ikke har hårdt brug for Europa League-gevinsten, kan Steinlein sagtens finde noget at bruge pengene på, hvis man slår Malmö FF i playoffrunden.

- De 50 millioner vil gøre, at vi kan øge investeringen i fremtiden og vores spillertrup. Vi kan speede lidt op for den drøm og plan, vi har, siger Steinlein.

Med 50 millioner kroner i sigte kunne man fristes til at tro, at klubberne ville spendere nogle af pengene i dette transfervindue.

Men FCK har ingen planer om tilføjelser til truppen. Europa League eller ej.

- Truppen ser stærk ud. Jonas Wind og Pieros Sotiriou kommer også tilbage efter skader, så jeg tror ikke, der kommer nye spillere, siger Solbakken.

FCM har også truppen på plads. Steinlein vurderer, at truppen er rustet til at spille flere gange på en uge.

- Vi ligger stadig på næsten to point i snit i Superligaen, og vi har brugt 21 forskellige spillere i startopstillingen. Vi har spillet torsdag og søndag de seneste fire uger, så truppen bliver brugt fuldt ud, siger Steinlein.

FCK gæster torsdag aften italienske Atalanta, FC Midtjylland tørner sammen med Malmö FF i Sverige, mens Brøndby ude skal møde belgiske Genk.

Se også: Larsen blev EfB's yngste debutant i Brøndby: Fuck, det stadion er stort

Se også: Morten Olsen: Genk kan få en varm velkomst i Brøndby

Jublen vil ingen ende tage i Vejle - Carlsberg på vej med millionsponsorat. Foto: Jens Dresling Superligaen - 22. aug. 2018 - kl. 22:20 Gang i oprykkerfesten: Superliga-klub lander kæmpe-sponsor

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere