Dansker hjælper Solskjær: Sådan slår du FCK

Tommy Møller Nielsen har afleveret rapport om, hvordan Manchester United skal besejre FC København

Lars Jacobsen gør det klart: FCK skal jagte den lillebitte chance til døden!

KÖLN (Ekstra Bladet): Mange danske fodboldfans håber FC København kan skabe sensationen og ekspedere mægtige Manchester United ud af Europa League-kvartfinalen.

Men én dansker har gjort alt, hvad han kan for, at Manchester United let og ubesværet skal indløse billet til semifinalen.

Tommy Møller Nielsen, der er søn af legendariske Richard Møller Nielsen, er på fjerde år ansat som international scout for Manchester United med speciale i Skandinavien.

Hans vigtigste opgave i forbindelse med mandagens kvartfinale er at give Ole Gunnar Solskjær så mange oplysninger, så det bliver en ekspeditionssag for Manchester United-bossen at bringe sit mandskab i semifinalen.

Tommy Møller Nielsen har været scout for Manchester United de seneste fire år. Hans primære område er Skandinavien. Men han rejser også til slutrunder overalt i verden for at holde øje med udvalgte spillere. Foto: Jens Dresling.
Tommy Møller Nielsen har været scout for Manchester United de seneste fire år. Hans primære område er Skandinavien. Men han rejser også til slutrunder overalt i verden for at holde øje med udvalgte spillere. Foto: Jens Dresling.
 

Har tjek på alt i Skandinavien
Tommy Møller Nielsen ser mange kampe i Superligaen og er en flittig gæst i Parken, når FC København spiller. Han kender bedre end de fleste, hvilke knapper Ståle trykker på.

- Mit job er at være opdateret på alt, hvad der sker i Skandinavien. Hvis der dukker en spiller op, så skal Manchester United kunne trække en rapport og se, om det er en spiller vi kan bruge, forklarer Tommy Møller Nielsen.

- Jeg har afleveret en rapport om FC København. Og jeg ved, at det her er en opgave, som Manchester United tager meget seriøst. Flere af klubbens analytikere har nærstuderet FCK, siger Tommy Møller Nielsen til Ekstra Bladet.

Han er fodboldtræner med P-licens, men kalder lige nu jobbet som scout et drømmejob, fordi han udelukkende er ansat til at lede efter spillere til Ole Gunnar Solskjærs mandskab.

Paul Pogba har leveret stærkt og stabilt den seneste tid for Manchester United. - Det er tydeligt at se, han elsker at spille fodbold igen. Han er virkelig engageret og træner ekstra på træningsbanen, siger Ole Gunnar Solskjær. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Paul Pogba har leveret stærkt og stabilt den seneste tid for Manchester United. - Det er tydeligt at se, han elsker at spille fodbold igen. Han er virkelig engageret og træner ekstra på træningsbanen, siger Ole Gunnar Solskjær. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
 

Har fundet melodien
FC København møder Manchester United på et sportsligt uheldigt tidspunkt, hvor Solskjærs tropper har fundet melodien.

De har kun tabt én af de seneste 23 kampe – nederlaget til Chelsea i FA Cupen. Og faktisk tabte de ikke en kamp i Premier League siden 22. januar, hvor Burnley vandt 2-0 på Old Trafford.

En forklaring på det er, at flere spillere underpræsterede og så var Paul Pogba meget skadet.

-Jeg synes, Bruno Fernandes har været meget afgørende for den succesrige periode, som holdet har oplevet de seneste måneder. Holdet har løftet sig i takt med resultaterne er kommet, mener Tommy Møller Nielsen.

Han venter, at Manchester United efter et par sløje år vil være tilbage helt i topfeltet af Premier League allerede fra den kommende sæson.

- Det er en fornøjelse og en stor inspiration at arbejde i en klub, hvor man hele tiden tænker på at udvikle sig og blive bedre. Manchester United er en fantastisk arbejdsgiver.

- Og jeg holder selvfølgelig med Manchester United, fordi det er dem, jeg arbejder for, siger Tommy Møller Nielsen med et skævt smil.

Sådan kan de stille op

FC København (4-2-3-1)

                K. J. Johnsson

G. Varela V. Nelsson A.Bjelland N. Boilesen

              C. Zeca J. Stage 

      P. Biel  J. Wind R. Falk

                  M. Kaufmann

 

Manchester United (4-2-3-1)

               D.De Gea

A.W Bissaka  V. Lindelöf  H. Maguire B. Williams

        P. Pogba   Fred

M. Greenwood   B. Fernandes     M. Rashford

                  A. Martial

Se også: Solskjær hylder Ståle

Se også: - Vi kan give United problemer

Det er sådan vi bedst husker Kamil Wilczek. Som målscorer for Brøndby. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 6. aug. 2020 - kl. 10:10 Det rene vanvid!

Se også: FCK's vilde million-gevinst

44 kommentarer
Vis kommentarer