- Det blev for meget krig

- Vi skal være meget mere rolige på bolden, når vi søndag møder Brøndby, mener Rasmus Falk

FCK spillere jubler efter Lasse Nielsen har scoret selvmål. Men sejren holdt ikke hjem. Foto: Tariq Mikkel Khan.
FCK spillere jubler efter Lasse Nielsen har scoret selvmål. Men sejren holdt ikke hjem. Foto: Tariq Mikkel Khan.

MALMØ (Ekstra Bladet): Der kunne være tilløb til nogle chancer, når Rasmus Falk udfordrede på højrekanten med sine finurlige driblinger. Men oftest blev det ikke forløst på en aften, hvor FCK sparkede mere end de spillede.

Derfor blev det heller ikke en af de kampe, hvor Rasmus Falk strålede. Ja, det var et fåtal, der offensivt fik sat et stort aftryk mod Malmø.

- Det blev desværre en kamp på deres præmisser, fordi det blev for meget krig på banen, mener Rasmus Falk.  

- Vi er slet ikke rolige nok, når vi har bolden. Vi bliver for stressede og har tendens til at vælge den nemme løsning. Derfor sparker vi for meget og mister derfor bolden alt for hurtigt, vurderer han.

På den måde blev facit alt for meget tju-bang-fodbold. Mens spillet ikke fungerede for FCK, så lykkes det at sikre et værdifuldt point i en kamp, hvor Malmø var tættest på sejren, selv om de store chancer ikke stod i kø.

- Nu skal vi vise langt mere mod på søndag mod Brøndby. Vi er et hold, der har mange gode boldspillere, og det skal vi vise i den kamp, påpeger Rasmus Falk, der også tror, at gruppen først bliver afgjort helt til sidst.

På sidste spilledag i Europa League-gruppen møder FCK nemlig Malmø på hjemmebane. Og det kan sagtens blive en kamp, hvor vinderen kommer videre i turneringen.

Se også: Fischer: Derfor tør vi ikke nok lige nu

  Se også: Konge-start: Brasiliansk teenager stråler i Europa League

Se også: Stort drama i hadets kamp: FCK-fight gav pote

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere