Jürgen Klopps Liverpool skal op mod tyskerens tidligere klub Borussia Dortmund i den ene af kvartfinalerne i fodboldens Europa League.
Fredagens lodtrækning gav dermed en drømmekamp for den uvildige iagttager, mens det er mere tvivlsomt, om Liverpool-manageren ser frem til at møde sin tidligere arbejdsgiver, efter Dortmund i sikker stil sendte Christian Eriksens Tottenham ud af turneringen i 1/8-finalen.
Dortmund har hjemmebane i den første kamp, og er som sådan værter, når de to klubbers ligesindede tilskuere skal dele lægter.
De dobbeltforsvarede Europa League-vindere fra Sevilla med Michael Krohn-Dehli på holdet skal møde Athletic Bilbao.
De øvrige kvartfinaler lyder Braga-Shakhtar Donetsk og Villarreal-Sparta Prag.
Første kvartfinale spilles 7. april med returopgør 14. april.