Dortmund-stjerne chokeret: 17 år? What the f***?

Mats Hummels var meget overrasket over at høre alderen på en af Odd Grenlands bedste spillere i kampen mod de tyske storfavoritter i Europa League

Mats Hummels var mildest talt meget overrasket, da han hørte hvor gammel en norsk modstander var. (Foto: AP)
Mats Hummels var mildest talt meget overrasket, da han hørte hvor gammel en norsk modstander var. (Foto: AP)

Det lignede på forhånd en ganske let opgave, da det tyske storhold Borussia Dortmund gæstede Odd Grenland i Europa League-kvalifikationen torsdag afen. Sådan kom det dog ikke helt til at gå for Thomas Tuchel og hans mandskab. I en utrolig første halvleg kom storfavoritterne nemlig bagud med 3-0, inden tyskerne satte et forrygende comeback i gang og vandt 4-3.

Uanset hvad imponerede Odd stort - både over for seerne, tilskuerne og Dortmund-spillerne. Især unge Rafik Zekhnini brillerede med sin udfordrende spil - noget som Dortmund-anføreren Mats Hummels også medgav efter kampen.

Se også: Norge var på den anden ende: Men så gik Dortmund mål-amok

Men den tyske stjerne var dog noget overrasket over at høre spillerens alder, da han blev interviewet til den norske webside VG.no.

- Vi undervurderede dem ikke, da vi ved, at de har gode spillere. De spiller lange bolde - det er deres stil - og de gør det godt. De har som sagt gode spillere. Jeg kender ikke navnene på dem alle, men især deres venstrekant (red. Rafik Zekhnini) imponerede mig. Han var rigtig hurtig. Så vi vidste, at de kunne give os problemer, og det gjorde de i den grad, sagde Hummels

- Venstrekant-spilleren er kun 17 år. Hvad har du at sige til det?, spurgte en norsk journalist den tyske verdensmester.

-  Seriøst? 17 år?! Er han virkelig det? What the f***?, spurgte en tydelig overrasket Mats Hummels.

Se også: Her var der dansk succes: Imponerende Europa League-triumf

På trods af den norske chokstart formåede de tyske storfavoritter at vende kampen til deres fordel, og det var en moral, der glædede holdets træner Thomas Tuchel. Han undrer sig dog over sit hold, og undskylder, at man ikke var klar fra første fløjt:

- Vi var slet ikke forberedt på det, der skete i starten af opgøret. Både fysisk og mentalt var vi ikke klar, og jeg var chokeret over, hvor let det var at score mål imod os. Vi viste god moral efter 1-0 med et forsøg på overliggeren, men uheldigvis fik de øget, siger Thomas Tuchel til ARD.

Der er returkamp i Dortmund torsdag den 27. august klokken 20:30, hvor de norske spillere kan se frem til en fremragende kulisse på Dortmunds velkendte stadion.

TV: Gense Dortmund-fansenes geniale tifo fra sidste sæsons kamp mod Juventus.

16 kommentarer
Vis kommentarer