Efter EL-gyser i Riga: - Jeg er ret ligeglad med, hvem vi trækker!

FC København er for 13. gang klar til et europæisk gruppespil og finder fredag kl. 13 ud af, hvem de skal møde. Rutinerede Andreas Bjelland håber ikke på store stadioner - han vil videre i turneringen

For første gang i denne sæson tabte FC København, men det var et nederlag, som de lever med.

De er klar til Europa Leagues gruppespil, men det var ikke med glans, at de kvalificerede sig i Riga.

- Jeg synes, at vi gør det svært for os selv. Da vi kommer bagud, kommer vi til at stå alt for langt tilbage, og de får også nogle store chancer.

Antoine Griezmann og Barcelona skal blandt andet møde Thomas Delaney og Dortmund. Foto: Ritzau Scanpix. Champions League - 29. aug. 2019 - kl. 19:30 Vild CL-lodtrækning: Dødens gruppe og danskerbrag!

- Det var tæt på, men sådan er fodbold også engang imellem, sagde Andreas Bjelland til 3+ efter den samlede 3-2-sejr over Riga FC.

Den rutinerede forsvarsspiller gjorde comeback sidst i kampen, da det hele var hektisk, og letterne pressede på for en 2-0-scoring.

- Vi vidste, at det ville blive svært at spille herovre på et svært underlag, så vi er utroligt glade for at være videre og med i bowlen fredag.

- Det betyder utroligt meget for klubben, for fansene og for spillerne. Hvis vi skal flytte os og være med på den store scene i Europa, skal vi have nogle af de her kampe i gruppespillet, sagde Andreas Bjelland, der kaldte det for en kæmpe bedrift, at københavnerne har kvalificeret sig til et gruppespil i 13 ud af de 14 seneste sæsoner.

På forhånd havde temaet i FCK-lejren været, at det var årets kamp. Klubben har en ambition om at måle sig med nogle af de bedre hold i Europa og får nu muligheden i Europa League resten af efteråret.

Der er lodtrækning fredag kl. 13, og FCK vil være i andet seedningslag.

- Jeg er ret ligeglad med, hvem vi trækker. Jeg har det ikke sådan, at jeg behøver at spille på de store stadioner.

- Jeg vil også gerne videre i turneringen, så er det lidt sjovere at møde de store hold. Vi må se, hvad der kommer. Jeg har ikke lige nogen modstandere, som jeg rigtig gerne vil møde, sagde Andreas Bjelland til 3+.

Sten Grytebust leverede den foreløbigt vigtigste redning i sin korte FCK-karriere. Foto: Jens Dresling FC København - 29. aug. 2019 - kl. 20:43 En redning til 70 mio. kr: FCK videre med nød og næppe

Se også: Kæmpe hæder: Liverpool-stjerne slår Messi og Ronaldo

Hany Mukhter (bagest) til lægetjek i USA. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: Det scorer Brøndby på Mukhtar-salg

Anførerbindet i Brøndby bæres af Kamil Wilczek, der er en stille en af slagsen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Brøndby-helt på rekordjagt: - Bedste beslutning nogensinde

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere