Europa-helten bekræfter: FCK ville have mig

FCK-manager Ståle Solbakken havde på pressemødet forud for den nordiske krig mod Malmö FF mange rosende ord til svenskernes talisman Markus Rosenberg, der torsdag aften i Parken spiller karrierens sidste kamp

Markus Rosenberg er blevet et ikon i Malmø, og han slutter i den grad på toppen for de lyseblå. Foto: Lars Poulsen
Markus Rosenberg er blevet et ikon i Malmø, og han slutter i den grad på toppen for de lyseblå. Foto: Lars Poulsen

PARKEN (Ekstra Bladet): I den nordiske krig mellem FC København og Malmö FF er der også plads til pæne ord.

FCK-manager Ståle Solbakken brugte noget af sin taletid på onsdagens pressemøde i Parken på at hylde Malmø-legenden Markus Rosenberg.

Den 37-årige angriber spiller torsdag aften karrierens sidste kamp og vil uden tvivl blive hyldet af de mindst 2400 svenske fans i Parken.

Før det prestigefulde ’bro-derby’ i Europa League var der verbal hyldest fra Solbakken, der har stor respekt for svenskernes talisman.

- Det er et farvel til en fantastisk angriber med et bredt register. Jeg har stor respekt for det, som han har gjort.

- Som klubspiller for Malmö FF har han været unik, sagde Solbakken, der selv har haft blandede erfaringer med den tidligere svenske landsholdsangriber.

- Der har været både gode og dårlige oplevelser med ham. Den måske bedste FCK-oplevelse nogensinde var med ham på den anden banehalvdel, da vi slog Ajax ud (i Champions League-kvalen i 2006).

- I min næstsidste kamp som træner i Köln scorede han til 1-0 for Werder Bremen. Vi fik 1-1, så jeg overlevede den runde, men det var bare en udsættelse af det, der skulle komme. Og så scorede han selvfølgelig mod os nu, sagde Solbakken med henvisning til efterårets første nordiske krig i Malmø, der sluttede 1-1.

Markus Rosenberg er blevet et ikon i Malmø, og han slutter i den grad på toppen for de lyseblå. Foto: Lars Poulsen
Markus Rosenberg er blevet et ikon i Malmø, og han slutter i den grad på toppen for de lyseblå. Foto: Lars Poulsen

Malmø-drengen Rosenberg vendte i 2014 tilbage til sin hjerteklub. På det tidspunkt havde han også været på Solbakkens radar, men det blev aldrig til en reel flirt.

Dertil er Rosenbergs Malmø-hjerte trods alt for stort, og et skifte til FCK ville nok også have medført stærke reaktioner i det skånske.

- Jeg skal være lidt forsigtig, for han er nok ikke interesseret i, at jeg skal sige, at han har været aktuel for FCK. Det ville være en dårlig ting at tage op nu.

- Jeg har snakket med hans agent, Martin Dahlin, nogle gange, men har aldrig siddet over for Markus selv og snakket overgang. Det har kun været på agentniveau, sagde Ståle Solbakken, og Markus Rosenberg bekræftede det forløb på Malmøs pressemøde:

- Jeg ved, at der fandtes interesse. De sagde til Martin (Dahlin, red.), at de var interesserede, Martin sagde det til mig, og jeg sagde, at jeg ikke var interesseret - at jeg ville hjem. Jeg var ganske tydelig omkring det.

Markus Rosenberg fik en happy ending på svensk grund, da han i sin sidste hjemmekamp i Malmø for nogle uger siden scorede han dybt inde i overtiden til 4-3 mod Dynamo Kiev.

Nu drømmer han og de mange svenske fans uden tvivl om en gentagelse af eventyret i København …

- Men vi håber, at afslutningen ikke bliver helt så god som sidste kamp! sagde Ståle Solbakken med et grin.


Markus Rosenberg må have et særligt bånd til Parken. Han scorede i den famøse Royal League-kamp i 2005, hvor flere Malmö-fans blev udsat for politivold af københavnske betjente.

Det har de langtfra glemt i den svenske traditionsklub, og Rosenberg har nok heller ikke glemt sin seneste store optræden i den danske nationalarena.

Det var ham, som Christian Poulsen i 2007 sendte i græsset med en mavepuster i EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige, som kort efter Poulsens slag blev afbrudt, da en fuld dansk fan hoppede over og forsøgte at angribe dommer Herbert Fandel.

- Den var speciel. 3-0 til Sverige, 3-3, slaget, ham der sprang ind, og til slut vandt vi 3-0. Den har jeg fået høre nogle gange, sagde Rosenberg til Ekstra Bladet inden Malmö FF's træning i Parken.

Uafgjort er nok

FC København er sikre på at gå videre til 1/16-finalen som gruppevinder med blot uafgjort mod Malmö FF i Parken.

Taber københavnerne, kan de godt gå videre, men det kræver, at Dynamo Kiev ikke slår Lugano på hjemmebane.

Det ukrainske storhold er sikre på at gå videre med en sejr, mens både FCK og Malmö FF er 1/16-finale-klar, hvis Kiev ikke formår at besejre Lugano.

Malmö FF skal vinde i København for at være sikre på avancement.   

Se også: Bekræfter bud: Forhandler om Superliga-stjerne

Mike Gordon har ry for at holde sig i baggrunden, men er tit at finde på tribunen. Foto: John Powell/Getty Images Premier League - 11. dec. 2019 - kl. 13:10 Lukkede lufthavn: Liverpool-boss i flykaos

Politiet trak knipler, da FCK og Malmö mødtes i 2005. Flemming Østergaard anklagede de svenske fans for selv at være skyld i ballade. Siden blev de frikendt af statsadvokaten. Flemming Østergaard har aldrig officielt sagt undskyld til de svenske fans. Foto: Jan Sommer, Polfoto. FC København - 10. dec. 2019 - kl. 13:47 Trods frygt for uro: Derfor flytter politiet ikke FCK-brag

 

1 af 2 - Jeg vil ikke sige, at en kamp kan afgøre, hvem der er Nordens bedste. Men at der er ekstra prestige vil jeg have lov at sige, sagde Ståle Solbakken forud for Europa League-mødet med de svenske naboer Malmö FF. Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Markus Rosenberg er blevet et ikon i Malmø, og han slutter i den grad på toppen for de lyseblå. Foto: Lars Poulsen
27 kommentarer
Vis kommentarer