Fakta: Brøndby videre efter 0-0

Den store midterforsvarer Dario Dumic er bænket mod bulgarske Beroe i Europa League torsdag aften

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

BRØNDBY (Ekstra Bladet): De fire første kampe, Brøndby har spillet denne sæson, har været med Dario Dumic i startopstillingen.

Men torsdag må den 23-årige spiller er henvist til bænken i bronzevindernes fjerde Europa Cup-kamp denne sæson - mod bulgarske Beroe.

Træner Thomas Frank har bænket spilleren og i stedet dannet midterforsvar med målskytten fra den første kamp, Martin Albrechtsen, og Martin Ørnskov, der i Thomas Kahlenberg og Daniel Aggers fravær bærer anførerbindet.

Brøndby har ellers et 1-0-forspring fra det første opgør i Bulgarien, men det er alligevel et ganske offensivt hold, som Thomas Frank stiller med på Brøndby Stadion.

Holdopstillingen: Hradecky - Larsson, Ørnskov, Albrechtsen, Durmisi - Phiri, Nørgaard, Elmander - Hjulsager, Pukki, Rashani.

Opgøret mod Beroe kan i øvrigt blive afskedskamp for målmand Lukas Hradecky. Den finske keeper er jagtet af tyske Frankfurt, der allerede har budt to gange på Brøndby-keeperen.

Kampen spilles fra kl. 19 og kan følges live her på sitet.

1 af 3 Arkivfoto: Jan Sommer
2 af 3 Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
3 af 3 Foto: Anthon Unger
35 kommentarer
Vis kommentarer