Fans bliver væk: Gider ikke se dansk hold i Europa League

Malmö FF har problemer med at sælge billetter til Europa League-braget mod FC Midtjylland

Jakob Poulsen og resten af FC Midtjylland trækker ikke rigtigt i svenskerne. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Jakob Poulsen og resten af FC Midtjylland trækker ikke rigtigt i svenskerne. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De svenske mestre fra Malmö FF har længe fået ros for at have fantastiske fans, men før torsdagens Europa League-brag mod danske FC Midtjylland er der opstået et problem. Det er pludselig ikke så attraktivt at købe billet.

12.500 fans har sæsonkort til liga-kampene i Allsvenskan, men kun 6.304 valgte fredag og lørdag at udnytte forkøbsretten og købe billet til kampen mod FC Midtjylland.

- Jeg tror, at de mest aktive fans kommer til at være der. Der er altid anledninger til, at folk ikke kan komme, men der bliver sikkert en fantastisk stemning alligevel, siger Malmö-formand Niclas Carlnén til Sydsvenskan.

- Jeg kan ikke rigtigt svare på, hvad årsagen er. Champions League er mere attraktivt, og så er det definitivt også bedre at begynde på udebane. Så kender tilskuerne også forudsætningerne til hjemmekampen og føler, at de vil tage del i det, siger Carlnén.

Artiklen fortsætter under billedet.

Malmö FF's fans er kendt for at give den gas - men FC Midtjylland er de ikke specielt interesserede i. Foto: All Over Press
Malmö FF's fans er kendt for at give den gas - men FC Midtjylland er de ikke specielt interesserede i. Foto: All Over Press
 

Da Malmö FF for et par uger siden spillede Champions League-kvalifikation blev mere end 8.000 af sæsonkortene udnyttet, og det selvom adskillige fans kunne tænkes fortsat at være på sommerferie, og modstanderen umiddelbart var mere usexet end FC Midtjylland i form af Vidi fra Ungarn, og dengang startede Malmö FF også hjemme.

Kampene mod FC Midtjylland er sat som såkaldt kategori to, hvilket betyder, at de er 60-100 svenske kroner dyrere end normalt.

Tidligere i denne Europa League-sæson vandt FC Nordsjælland to gange 1-0 over AIK og sendte dermed det aktuelle førerhold i Allsvenskan ud. Malmö FF ligger pt skuffende placeret som nummer fem, men har alligevel et tilskuersnit på mere end 15.000 tilskuere i ligaen.

Danmark har generelt et godt tag på svensk fodbold, som de seneste års europæiske rangliste da også viser. Alligevel regner svenskerne med, at de er favoritter mod FC Midtjylland, som man kan læse lige her.

PLACERING PÅ EUROPAS KLUBRANGLISTE:

DANMARK-SVERIGE

2019: PT 13-20
2018: 17-22
2017: 18-21
2016: 24-21 
2015: 22-24
2014: 19-24
2013: 15-23
2012: 13-24
2011: 12-28
2010: 15-24
2009: 16-24
2008: 19-23
2007: 21-28
2006: 23-26
2005: 23-26
2004: 22-24

Se også: Superligaens rekord-salg: Her er hans kæmpe-løn

Se også: FCM-reserve: 'Jeg kunne have vundet Ballon d'Or'

Se også: Forklarer chokskiftet: 'En overscoring på det lokale diskotek'

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal FCM gøre, før vinduet lukker

32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere