FCK fik et chok

Ståle Solbakken var glad for FCK rejste sig og fik 1-1 mod Celtic efter en første halvleg, hvor det ikke så særlig godt ud

TV: Se højdepunkterne fra kampen her.

PARKEN (Ekstra Bladet): - Vi fik et tempochok. De er midt i sæsonen og oppe i tempo. Vi hang lidt og fik ingen tid med bolden. Vi traf rigtig mange mærkelige afgørelser før pausen, erkender FCK-træneren.

Men han fik justeret tingene og vendt tingen på hovedet efter pausen, hvor FCK dominerede og pressede de skotske mestre langt tilbage på banen.

- Vi åbnede dem op og spillede langt mere direkte. Vi fik ansigtet mod deres mål og kan godt være tilfredse med indsatsen, mener Ståle Solbakken.

Han ærgrer sig dog over, at brændte straffespark har kostet meget i denne sæson i Europa.

- Mod Røde Stjerne kostede det os 40 mio. kr., og mod Celtic kan det godt have kostet os 10 mio. kr. at brænde straffespark, siger Ståle Solbakken. Han smilede og sagde han nærmest ikke kunne finde en spiller i omklædningsrummet, der ikke havde brændt et straffespark i sæsonen.

- Pieros har vi jo solgt, og Michael Santos skulle have sparket, men han var skiftet ud. Derfor sparkede Jens Stage, sammenfatter Ståle Solbakken.

Nordmanden var tilfreds med præstationen og resultatet i en kamp, hvor FCK faktisk manglede fire potentielle startere – Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen, Viktor Fischer og Jonas Wind.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ståle Solbakken og FCK måtte nøjes med 1-1 i Parken. Foto: Lars Poulsen.
Ståle Solbakken og FCK måtte nøjes med 1-1 i Parken. Foto: Lars Poulsen.

Vi skulle have vundet
Neil Lennon var skuffet over Celtic ikke evnede at vinde kampen mod FC København oven på den første halvleg, skotterne havde leveret, hvor hjemmeholdet blev spillet ud af græstæppet.

- Jeg er skuffet. Vi kunne have ført med tre mål ved pausen. Vi spillede meget godt før pausen og havde flere gode kontraangreb i anden halvleg, siger Neil Lennon.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi scorede på udebane. Vi har en tro på, vi kan komme videre efter returkampen i næste uge, tilføjer han.

Neil Lennon roste også FC København, fordi de rejste sig efter den svære start på kampen.

- Stor respekt for FCK, der evnede at komme stærkt tilbage i anden halvleg, påpeger han.

Se også: Braithwaite til Barcelona? Det er lige til den lukkede!

Se også: Tv-vært tosset på seer: 'Rend mig'

Se også: Udsat AGF-Randers-kamp skal spilles i marts

Her er studentermedhjælperens bud på et hold til runde 2. Kan du slå det? Foto: Screenshot Sport og Spil Super-managers råd: De må friste selv nærigrøvene

16 kommentarer
Vis kommentarer