Annonce:
Annonce:

FCK-keeper om bizart mål: Noget lort

Keeperen mener, at torsdagens kamp var symptomatisk for FC Københavns sæson hidtil

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Europa League

FC København led et skuffende nederlag i Europa League-kvalifikationen torsdag aften, hvor de tabte til Rijeka på et bizart selvmål, der siden er gået verden rundt på de sociale medier.

Københavnernes keeper, 'Kalle' Johnsson, så selvsagt målet fra tæt hold, og han mener, at det og kampen var meget symptomatisk for FC Københavns sæson indtil videre.

- Selvfølgelig var det noget lort, men samtidig var der meget tid tilbage. Målet kom efter 20 minutter. Vi prøvede at knokle videre, men vi kunne ikke skabe så meget, og de gjorde det vanskeligt for os, siger Johnsson til Fotbollskanalen og fortsætter:

- Det er lidt sådan, vores sæson har været, mange småting er gået imod os.

Annonce:

Med nederlaget er FC København færdige i Europa for denne sæson, og for første gang siden 2015 skal de ikke spille i et europæisk gruppespil. I stedet kræver den svenske keeper fuldt fokus på ligaen.

Ingen undskyldninger
Her har Ståle Solbakkens mandskab blot hentet ét point efter tre kampe, men selvom det bliver svært, skal de jagte mesterskabet.

- Nu har vi ingen undskyldninger. Fuldt fokus på ligaen. Det har været en kamp hver tredje da hidtilg, og det kan have været trættende, men nu har vi en finale hver weekend, og vi vil gøre vores bedste.

- FCK skal altid vinde ligaen, men med denne start er vi nødt til arbejde meget hårdt. Vi skal begynde at vinde kampe, og det skal vi gøre i lang tid, siger Karl-Johan Johnsson.

FC København møder i weekenden FC Nordsjælland.

Parken-aktie falder til laveste niveau i et halvt år

Ståles plan styrtet i grus

Stjernen ku' ikke dy sig efter FCK-ydmygelse

FCK-ejerne har spillet fallit

Det er et greb efter guldet i AGF

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: