FCK om 'radikal' ændring: - Nødvendigt

FCK anerkender, at formaterne skal justeres for at få kampprogrammet til at hænge sammen i næste sæson

FCK tabte 0-1 til tyrkiske Basaksehir, kort før coronakrisen satte fodbolden på pause. Det danske hold skal i august forsøge at vende nederlaget til samlet sejr, når Europa League genoptages. Foto: Kemal Aslan/Reuters
FCK tabte 0-1 til tyrkiske Basaksehir, kort før coronakrisen satte fodbolden på pause. Det danske hold skal i august forsøge at vende nederlaget til samlet sejr, når Europa League genoptages. Foto: Kemal Aslan/Reuters

Når de europæiske hold i næste sæson skal forsøge at kvalificere sig til Champions League og Europa League, bliver det under andre omstændigheder, end hvad de er vant til.

I kvalifikationen bliver der således kun spillet én knald eller fald-kamp i stedet for kampe både på udebane og hjemmebane.

Det oplyser UEFA onsdag efter en videokonference.

Det afgøres ved lodtrækning, hvilket hold der spiller på hjemmebane.

Undtagelsen for den nye plan er playoffrunden forud for Champions League. Den bliver stadig afgjort over to kampe.

FCK, der i denne sæson fortsat er med i Europa League, anerkender, at der er brug for at justere den internationale fodboldkalender.

Det siger Daniel Rommedahl, der er Director of Football Operations & International Affairs hos FCK, i en pressemeddelelse.

- Vi anerkender til fulde, at situationen er helt ekstraordinær, og at det derfor har været en utrolig vanskelig udfordring for Uefa.

- På den baggrund mener vi, at det er en nødvendig løsning, men at det naturligvis også forandrer turneringens natur radikalt, når man ikke længere afgør det over to kampe, men i stedet ved én kamp, lyder det.

Se 2. Divison gratis hos Ekstra Bladet: Aarhus Fremad jagter Helsingør i en dramatisk oprykningsduel. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Se alle kampene: Nu afgøres oprykningen  

UEFA har onsdag også oplyst, hvordan denne sæsons europæiske turneringer - herunder Europa League - skal færdigspilles.

FCK skal spille sit hængeparti - returkampen mod tyrkiske Basaksehir i Europa League - enten 5. eller 6. august, men det er endnu ikke besluttet, om FCK får hjemmebane i kampen.

Alternativt kan kampen blive spillet på neutral grund i Tyskland.

FCK skal i returkampen forsøge at vende 0-1 til samlet sejr for at sikre sig deltagelse ved et Final 8-stævne i Tyskland.

Se også: Duelund sender Dynamo Kiev i pokalfinalen med to mål

Se også: Brandvarme Gytkjær: Alt og alle har ringet

2 kommentarer
Vis kommentarer