FCK slap nådigt fra EL-lodtrækning

Randers og Brøndby får det straks værre i 2. runde, hvis de skulle klare sig forbi overkommelige modstandere i 1. runde

FC Københavns spillere skal enten til Wales eller Malta i 2. runde af EL-kvalifikationen. (Arkivfoto: Jens Dresling)
FC Københavns spillere skal enten til Wales eller Malta i 2. runde af EL-kvalifikationen. (Arkivfoto: Jens Dresling)

FC Københavns vej i Europa League-gruppespillet er en anelse kortere end både Brøndbys og Randers'.

Og sølvvinderne fra den netop overståede sæson i Superligaen fik mandag eftermiddag en fin lodtrækning til 2. runde af kvalifikationen.

Her står Ståle Solbakkens tropper til at møde vinderen af opgøret Newtown AFC (Wales)-Valletta FC (Malta).

Brøndby og Randers fik tidligere på dagen en fin lodtrækning til 1. runde, men de skulle 'i ilden' igen i 2. runde, hvor de, hvis de ellers går videre, får skrappere modstand.

Værst ser det umiddelbart ud for Randers.

Se også: Brøndby og Randers fik drømmelodtrækning

En gammel kending af dansk klubfodbold, IF Elfsborg, kom op af bowlen til de to kampe. Elfsborg skal dog lige forbi finske FC Lahti først, men det er de favoritter til at gøre.

Elfsborg, der har Kevin Stuhr-Ellegaard på mål, har tidligere mødt både Esbjerg og FC Nordsjælland i Europa League.

Brøndby skal op mod vinderen af et litauisk-bulgarsk opgør (Atlantas Klaipeda-Beroe Stara Zagora), der heller ikke bliver nogen let omgang. Bulgarerne må være favorit i de to kampe.

Kampene i 2. runde spilles 16. og 23. juli.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere