FCK-stjerne efter EL-nedtur: Derfor er det så vanskeligt

Robert Skov tror fortsat på chancen, men det gør ikke tingene lettere, at man ikke udnytter de muligheder, man får i topkampene

Robert Skov tror stadig på FCK-chancen trods nederlag til Zenit. Foto: Mike Kireev/AP/Ritzau Scanpix
Robert Skov tror stadig på FCK-chancen trods nederlag til Zenit. Foto: Mike Kireev/AP/Ritzau Scanpix

SKT. PETERSBORG (Ekstra Bladet): Det var sandt for dyden ikke hans største præstation i FCK-trøjen.

Det ville næsten også være for meget at forlange for unge Robert Skov, efter han blandt andet blev matchvinder i Bordeaux tidligere i gruppespillet.

Han var ikke i nærheden torsdag i russiske Skt. Petersborg, hvor det var lige ved og næsten for de hvidblusede danskere.

- Vi kom jo for at få noget med hjem, og det fik vi ikke. Så selvfølgelig er jeg skuffet.

'De har ikke selv vanvittig meget'
- Vi føler, vi har nogle chancer mod slutningen af kampen, hvor vi kan score. De har jo ikke selv vanvittig meget. Der er målet og så en halv chance i 1. halvleg, opsummerede Skov for Ekstra Bladet.

- Det er igen en meget lige kamp i Europa, hvor det er de små marginaler, der ender med at afgøre det. Vi følte, at der var mere derude for os, men vi formåede ikke at hente det, sagde han.

Desværre for FCK var det til Zenits fordel. Og dermed er russerne videre og kan tage relativt afslappede til Prag, hvor sidste gruppekamp i stedet kan bruges på at spare spillere og ordne julegaveindkøbene i den tjekkiske hovedstad.

'Der skal noget til'
Det efter et gruppespil, hvor der har været utroligt mange lige kampe.

- Sådan er fodbold på højeste plan bare. Det er tæt, og med så mange taktiske hold, der ikke vil tabe, bliver det meget vanskeligt.

- Tør I tro på det nu?

- Ja, selvfølgelig. Der skal noget til. Men vi må tænke på, at vi selv skal slå Bordeaux hjemme. Og det gør vi alt for, sagde Robert Skov.

Se også: Skuffet Ståle: Det bliver vældig svært nu

Se også: FCK i alvorlige problemer efter kæmpe EL-drama

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere