FCK-veteran før kæmpe test: - Kan være sidste gang

Såvel William Kvist som Andreas Bjelland glæææder sig til at spille på det enorme St. Petersburg Stadium

William Kvist er klar over, at det kan være sidste gang, han står på sådan en arena, som St. Petersburg Stadium er. Arkivfoto: Philip Davali
William Kvist er klar over, at det kan være sidste gang, han står på sådan en arena, som St. Petersburg Stadium er. Arkivfoto: Philip Davali

ST. PETERSBORG (Ekstra Bladet): Neva-floden bugter sig gennem landskabet hele vejen oppe fra den enorme Ladoga-sø udenfor Skt. Petersborg og kiler sig ind i millionbyen. Her deler den sig og som en glubsk slange nærmest sluger Petrogradsky-distriktet, hvor FC København torsdag aften spiller Europa League mod Zenit Skt. Petersborg.

Floden er særpræget, mægtig og fylder meget i Skt. Petersborg, hvor bystyret og borgerne har været dygtige de senere år til at gøre områderne omkring den smukke. Her troner flotte, gamle bygninger, der har overlevet verdenskrige og kommunisme, og som på mørke, frostklare aftener (dem er der mange af her) lyses op i et væld af spots, projektører og lamper.

Byen kan dog ikke løbe fra sin fortid. Fra især de mange års kommunistiske mareridts-år med dertilhørende fattigdom og nærmest imponerende beton-kasser af højhuse i forstæderne. Det er grimt som bare pokker, og kombineret med et utal af fallerede bygninger, forfald, skidt, bilos fra de alt for mange – og i øvrigt sindssygt aggressive bilister – fremstår store dele af Skt. Petersborg som en barsk og steril skærsild at bevæge sig igennem.

Paradokset
Og så er der kontrasten. Paradokset langt ude på Krestovsky-øen lige før Skt. Petersborg opsluges af Den Finske Bugts afsindigt kolde vand: St. Petersburg Stadium.

Det ligger højt hævet over det meste i byen, og fra indgangspartiet, kan man skue langt ud over Skt. Petersborg, mens man tager sig mod til at gå ind på anlægget, der efter års tovtrækkeri stod færdigt i 2017 – lige i tide til VM. Det havde kostet alt for meget at bygge. Over en millard dollars anslås det – hvilket gør bygningsværket til en af sin genres dyreste nogensinde.

Resultatet er så også overvældende. Forestil dig Aarhus Stadion og ændr så alting. Gør det stik modsatte. Tag den der løbebane væk. Bank nogle intimiderende og tårnhøje tribuner op, læg tag på, så verdens fineste græs og tilsæt nogle VIP-bokse, som Onkel Kurt kun tør drømme om.

Andreas Bjelland er professionel og har været det en årrække. Han kigger op på tribunerne, der trods der storhed ikke er langt væk. Hvis De Kuip er en gryde, så er dette monstrum vel nærmest en…endnu større gryde.

- Det må have kostet så meget mere, end man har lyst til at tænke på, siger Bjelland hudløst ærligt.

Man kan snildt forestille sig, at mange af de koner, der ses i bybilledet, med slidte kjoler, tørklæder bundet tæt om hagen og talrige plasticposer under armene kunne have brugt nogle af rubler til lidt god mad.

William Kvist suger det hele ind. Interviewet foregår dagen før kampen torsdag aften. FCK’s spillere tager sig vanen tro lige tid til at tale med de fremmødte journalister, inden de træner en sidste gang på banen. Den rutinerede midtbanespiller er ikke fast mand længere. Derfor er han forventninger nu gået over i et decideret håb om spilletid torsdag.

Kan være sidste gang
- Jeg er en gammel idiot. Jeg håber, jeg bare kan nyde det. Får jeg (spilletid, red.) fra start måske - eller 10-15 minutter. Jeg skal nyde det. Kan være sidste gang, jeg spiller på sådan et stadion. Tidligere havde jeg nok været mere nervøs, siger han og griner.

Andreas Bjelland og FC København skal bruge et resultat i aften. Arkivfoto: Lars Poulsen
Andreas Bjelland og FC København skal bruge et resultat i aften. Arkivfoto: Lars Poulsen
 

- Men det er vi gode til i FCK. Når det spidser til i morgen… Jeg ved, vi kommer til at spille en dygtig kamp i morgen. En fokuseret kamp. Koncentreret. Det er jeg slet ikke bange for, siger han og roser Ståle Solbakken for at være god til at motivere spillerne til netop den slags opgaver.

- Om det er nok…? Vi må se, siger Kvist, inden han tøffer ud på græsset til de andre spillere.

Andreas Bjelland hæfter sig mest ved, at russerne har lagt låg på gryden, så vinterkulden holdes ud. Der er vel 15 grader herinde.

- Fedt, at det er lukket. Så vi ikke skal spille i minus fem. Og så er det jo flot. Men altså… Det betyder ikke så meget. Forhåbentligt kan vi holde deres fans stille. For vi skal først og fremmest ud og have point på kontoen, siger han.

FC København har brug for mål og point i Skt. Petersborg. Med to point op til Slavia Prag på andenpladsen er danskerne i store vanskeligheder. Dansk sejr i Rusland og efterfølgende gevinst mod Bordeaux vil dog sikre videre avancement.

Se også: FCK-profil i alarmberedskab: Han kan gøre ondt på os

Se også: Ståle flad af grin over tåbeligt spørgsmål

Se også: FCK tager sjældent skridt: 'Helt uacceptabelt'

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

Mads Davidsen har haft kæmpe succes i Kina. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Danske Mads' kometkarriere: Nu henter han spillere for 400 millioner

Skilsmissen mellem Morten Wieghorst og AaB var uundgåelig. Foto: René Schütze Sport og Spil To nøgle-løfter ødelagde alt: Derfor var Wieghorst-fyring uundgåelig

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere